I denne guide finder I forskellige materialer, som kan benyttes i markedsføringen af jeres lokale Spil med-Dag:

  • Sociale medier: Billed- og videofiler med budskaber som kan postes på klubbens Facebook- og instagram-konto.
  • Print: Invitationer, plakater og flyers
  • Digital: pressemeddelelser, hjemmesidetekst, bannere mm

Det er muligt at få DGU til at tilpasse plakater/flyers mm. til de særlige informationer, din klub ønsker. Klubberne må også selv tilpasse dette. Bannere, plakater og flyers kan downloades uden omkostninger som word og jpeg filer til brug for mail, hjemmeside, sociale medier samt print i klubben eller hos lokal trykker.

I finder alt det grafiske materiale her. Nedenfor kan I også se, hvilke materialer der er udviklet, tilgå dem direkte samt læse en beskrivelse af hvordan de skal bruges. Det er altid en god ide og overveje og lægge en plan for jeres kommunikation forud for dagen. Overvej som tidligere nævnt at uddelegere kommunikationen til en kommunikations ansvarlig. Se forslag til PR-Kampagneplan der kan tilpasses jeres klub her

GENERELLE MARKEDSFØRINGSMATERIER TIL SPIL MED DAGEN

Hjemmesidetekst Tekst til klubbens hjemmeside

Det er vigtigt at få beskrevet Spil med-Dag-initiativet på klubbens hjemmeside – både for klubbens egne medlemmer, som er en vigtig ressource til at skaffe nye medlemmer og for de gæster, der måtte have lyst til at komme. Du kan downloade et tekstudkast i venstre spalte. Denne er i word format, så teksten let kan tilpasses jeres aktiviteter. Husk også at bruge et banner for Spil med-Dagen på hjemmesiden.
Forslag til pressemeddelelse Tekst til pressemeddelelse

Det er en god idé at udsende en pressemeddelelse til lokalaviser. Det kan også være en anledning til at besøge den lokale avis og hilse på sport eller livsstilsredaktøren. Denne PM er i word format, så teksten let kan tilpasses jeres aktivitet.
Bannere Disse bannere kan lægges på klubbens hjemmeside, sociale medier eller som top på andre materialer som plakater eller flyers.

Det er et vigtigt signal at sende at bannerne skiftes til Spil med-Dag-bannerne på selve dagen – så alle ved at Spil med-Dagen er en prioriteret aktivitet i klubben. På digitale platforme, bør billedet linke til en underside på klubbens egen hjemmeside, hvor dagsprogrammet i klubben er yderligere beskrevet.
Plakat Udkast til plakat om Spil med-Dagen

Kan hænges op i klubben og i lokalområdet. Plakaten er også indsat i worddokumenter, så egen tekst kan tilføjes på denne måde.
Flyer Udkast til flyer til Spil med-Dagen

Flyeren som er i A5, kan lægges i klubben og uddeles/lægges forskellige steder i lokalområdet og i klubben, f.eks. den lokale brugs eller herrer/dame dage, for at gøre opmærksom på aktiviteten.
I kan også lave en variant med jeres specielle tilbud til deltagerne på dagen. Det anbefales at dele denne ud afslutningsvis, så de kan se mulighederne i jeres klub og blive fristet til at melde sig ind, mens erindringerne om de sjove oplevelser de har haft, stadig er frisk i erindringen.

Flyeren er i word format, så teksten let kan tilpasses jeres aktiviteter.
Videofiler Videoer til Spil med-Dagen – på vej

Videofiler med budskaber som kan postes på klubbens Facebook- og instagram-konto.
Samtykkeerklæring Ved portrætbilleder skal du have lov til at bruge billedet, af den person, som er på billedet – og af forældrene, hvis det er et barn. Her finder du et udkast til en samtykkeerklæring, der kan bruges til, at få det nødvendige samtykke fra forældre.

Læs mere om brugen af billeder her.

Har du brug for hjælp, kontakt: kommunikationskonsulent: Henriette Krøyer på e-mail: hkr@dgu.org eller tlf: 4326 2722.

Var dette nyttigt?

Ja Nej
Du har angivet, at dette emne ikke var nyttigt for dig...
Efterlad venligst en kommentar og fortæl os hvorfor? Tak!
Tak for din feedback.