Trukket hold

Et hold, der – ved skriftlig meddelelse til turneringsledelsen (sendes til DGU’s sekretariat) – bekræfter ikke at kunne stille hold til de resterende kampe i turneringsåret, defineres som “trukket hold”.

For divisionsholds vedkommende fortabes pladsen i divisionen i den følgende sæson, og holdet skal tilmeldes kvalifikationsrækken, såfremt det fortsat ønsker at deltage i Danmarksturneringen.

Alle holdets matcher – såvel spillede som ikke-spillede – tabes og noteres med maksimale tabscifre, 10/8.

Såfremt en klub har flere end ét hold i en given række (herre-dame-ungdom-senior-veteran), trækkes klubbens lavest rangerede hold.

Trukne hold – uanset om det sker i løbet af sæsonen eller umiddelbart efter sæsonen – erstattes til den efterfølgende sæson efter de særlige omstændigheder ved op- og nedrykning – afsnit 8.2
Dog vil hold, som trækkes efter 1. oktober, kun undtagelsesvis blive erstattet.

Last modified: May 25, 2020