Protester

Protester vil kun blive behandlet af Turneringskomitéen, hvis der er nedlagt protest i henhold til Regel 20.1b. En protest vil derfor kun blive behandlet, hvis der:

  • ved elektronisk verificering af det indtastede resultat er anført, at der er en uafklaret protest.
  • efter resultatet er officielt bekendtgjort nedlægges en protest med basis i en uoverensstemmelse, hvor modstanderen bevidst har givet forkerte oplysninger

Frist

Protesten med tilhørende dokumentation skal være modtaget i DGU’s sekretariat senest 4. kalenderdag kl. 10:00 efter matchdagen (efter at matchen er officielt bekendtgjort). DGU/Komitéen forbeholder sig ret til at afvige fra denne tidsfrist, hvis det først på et senere tidspunkt er kommet frem, at der er ”afgivet forkerte oplysninger”.

De af holdet afgivne skriftlige oplysninger på det underskrevne resultatkort må anses for at være rigtige og i overensstemmelse med turneringsbetingelserne, og skulle disse oplysninger senere vise sig at være forkerte, anses holdet/spilleren for at have vidst, der blev afgivet forkerte oplysninger.

Påføres en spiller en holdopstilling og/eller et resultatkort, har holdet dermed bevidst oplyst/tilkendegivet, at spilleren er spilleberettiget.

Last modified: May 25, 2020