Deltagende hold

Divisionen består af 8 hold, fordelt på 2 puljer med 4 hold i hver.

Spilleform

Der spilles hulspil over 18 huller, 3 foursomes og 6 singler.
Kampene fordeles med foursomes om formiddagen og singler om eftermiddagen.

Holdopstilling

Kaptajnen må placere sine spillere i holdopstillingen efter eget valg, uden hensyn til handicaporden.

Se i øvrigt underpunkt 1.4 Handicapbegrænsninger, 4.2 Reserver og 4.3 Holdopstilling.

Pointtildeling

Foursome:
2 matchpoint for vunden match, 1 matchpoint for halveret og 0 matchpoint for tabt match.
Singler:
2 matchpoint for vunden match, 1 matchpoint for halveret og 0 matchpoint for tabt match.

Holdmæssigt gives 2 kamppoint for vunden, 1 for halveret og 0 kamppoint for tabt kamp.

Finalespil

De to hold i hver pulje, som har opnået flest kamppoint, spiller semi- og finale over en weekend. Det bedste hold i østpuljen spiller mod nr. 2 i vestpuljen og omvendt. Vindere af disse kampe spiller finale dagen efter om danmarksmesterskabet. Tabere spiller om bronze.
Formatet er som i grundspillet, dvs. 18 hullers hulspil med 3 foursomes og 6 singler

Lige resultat i finale-spillet

I tilfælde af lige resultat i finalespillet spilles omspil hul for hul (hulspilsregler) mellem en udvalgt spiller fra hvert hold. Holdet vælger selv denne spiller.

Nedrykning

Det hold i hver pulje, der slutter sidst efter grundspillet, rykker ned. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor et andet hold tvangsnedrykkes eller der af anden årsag mangler et hold, og der kun er tre hold eller færre tilbage i puljen.

Præmier

Se afsnit 10 Præmier

Betingelser i øvrigt

Se afsnittet Generelle turneringsbetingelser.

Last modified: May 25, 2020