Turneringsgebyr

Kr. 350,00 pr. deltager. Hjemmeklubben faktureres efterfølgende.
(Kr. 775,00 pr. deltager i 2. afd. som er en del af ranglisteturneringen Wiibroe Cup).

Tilmelding

Deltagelse i DGU Elite Tour kræver aktiv tilmelding fra spillerne. Dette indebærer, at spillerne ikke automatisk figurerer på startlisten, selvom de har kvalificeret sig til turneringsrunden.

Der åbnes for tilmelding den 1. april på www.golf.dk. Tilmelding kan foretages af såvel spilleren selv som hjemmeklubben.

Rettidig tilmelding er kl. 12.00 om fredagen to uger før turneringen. Se præcis dato ved tilmelding til turneringen. For at komme i betragtning til wild card skal man være tilmeldt turneringen.

  • Tilmelding modtaget efter tilmeldingsfristens udløb kan accepteres. Spillernavne noteres på en reserveliste i kronologisk rækkefølge.
  • Det ved tilmeldingsfristens udløb registrerede handicap er gældende.
  • Kun spillere, som figurerer på reservelisten, kan indsættes indtil starttid for en spiller, som har meldt afbud.
  • En rettidig tilmelding må dog aldrig vige for den sene tilmelding. Dette indebærer, at en for sent tilmeldt spiller først kan tilbydes plads, når muligheden for supplering blandt rettidigt tilmeldte spillere er udtømt, og det er praktisk muligt.

Se endvidere afsnit 1.2 Afdelinger, alder, antal

Startliste

Startlisten offentliggøres senest 10 dage før turneringen på www.golf.dk.

Revision: 2
Last modified: Nov 26, 2019