Holdleder

I samtlige rækker skal hvert hold ledes af en myndig holdleder, som skal være fyldt 18 år på spilledagen. Vedkommende må gerne være spillende, såfremt han/hun opfylder alderskriteriet for spillerækken. En holdleder kan godt være fælles for flere af klubbens hold.

En holdleder har ikke beføjelser som en Holdkaptajn (Golfreglerne 24.3 og 24.4) og må således ikke give råd.

En holdleder skal

  • tage sig af den administrative side af holdets rejse, ophold og forplejning
  • sørge for Hard Cards til egne spillere
  • sikre sig, at spillerne har det bedst mulige kendskab til golfreglerne og før matchen overbevise sig om, at alle holdets spillere er bekendt med indholdet af de særlige regler vedrørende hulspil i Regel 3.
  • sikre sig, at spillerne er bekendt med fair play, god opførsel og sportsmanship
  • besidde et grundigt kendskab til turneringens betingelser.
  • skriftligt meddele holdopstillingen til modstanderens holdleder. Holdopstillingen skal indeholde spillerækkefølge, herunder spillernavne, medlemsnumre, handicaps og evt. prostatus.
  • identificere sig som holdleder ved at påføre sit navn på holdopstillingen.
  • videregive eventuelle protester fra holdets spillere afgivet i overensstemmelse med Regel 20.1. Holdlederen må under spillet ikke selv initiere protester på vegne af en spiller. Kun den enkelte spiller kan protestere under spillet.
  • underskrive resultatkortet efter kampen

Holdlederen har ret til:

  • på afstand at følge sine spillere på banen
  • indgive protester på holdets vegne efter spillets afslutning vedrørende den administrative del af holdmatchen.
  • udtale sig på holdets vegne.

Holdlederen kan ikke og må ikke:

  • optræde som dommer og eksempelvis pålægge en spiller fra et andet hold en straf.
  • under spillet gå ind i en diskussion om regler med en spiller fra et andet hold. Holdlederen kan kun vejlede sin egen spiller efter afslutningen af et hul, ikke under spillet
  • afbryde eller standse spillet.

Væsentlige overtrædelser kan medføre tab af 2 matchpoints

Revision: 5
Last modified: Mar 11, 2020