Turneringsgebyr
Kr. 300,00 pr. deltager. Hjemmeklubben faktureres efterfølgende.
Tilmelding
Der åbnes for tilmelding den 1. april på www.golf.dk. Tilmelding kan foretages af såvel spilleren selv som hjemmeklubben.
Rettidig tilmelding er kl. 12.00 om fredagen to uger før turneringen. Se præcis dato ved tilmelding til mesterskabet.
Specielt for U12
Klubber med deltagere i U12 rækken er forpligtet til ved tilmelding af spillerne at navngive en voksenmarkør.
Spiller uden voksenmarkør KAN udelukkes, hvis behovet for voksenmarkører ikke kan dækkes.
Nærmere info til voksenmarkøren udsendes fra DGU.
Startliste
- Startlisten udfærdiges på grundlag af de udtagne spillere. Såfremt antallet af rettidigt tilmeldte spillere overstiger det i turneringsbetingelserne fastsatte deltagerantal, oprettes reserveliste i handicaprækkefølge. I tilfælde af afbud til turneringen suppleres startlisten med spillere fra denne reserveliste.
- Det ved tilmeldingsfristens udløb registrerede alder og handicap er gældende. Ved identisk handicap prioriteres efter ranglisteplacering.
- Tilmeldinger modtaget efter tilmeldingsfristens udløb kan accepteres, og spillernavne noteres på reserveliste i kronologisk rækkefølge efter de rettidigt tilmeldte.
- En rettidig tilmelding må dog aldrig vige for den sene tilmelding. Dette indebærer, at en for sent tilmeldt spiller først kan tilbydes plads, når muligheden for supplering blandt rettidigt tilmeldte spillere er udtømt, og det er praktisk muligt.
- Tilmelding er bindende når man står på startlisten. Ved afbud efter startlisten er offentliggjort, får man IKKE sit deltagergebyr refunderet.
Startlisten offentliggøres senest 10 dage før turneringen på www.golf.dk.
Revision:
2
Last modified:
Aug 17, 2023