Turneringsgebyr
Dormy Elite Tour Herrer og Damer: Kr. 400,00 pr. deltager.
Dormy Elite Tour Drenge og Piger: Kr. 350,00 pr. deltager.
Hjemmeklubben faktureres efterfølgende.
Tilmelding
Deltagelse i turneringen kræver aktiv tilmelding fra spillerne. Dette indebærer, at spillerne ikke automatisk figurerer på startlisten, selvom de har kvalificeret sig til Sæsonfinalen.
Der åbnes for tilmelding 4 uger før turneringsstart på www.golf.dk. Tilmelding kan foretages af såvel spilleren selv som hjemmeklubben.
Rettidig tilmelding er kl. 12.00 om fredagen to uger før turneringen. Se præcis dato ved tilmelding til mesterskabet. For at komme i betragtning til wild card skal man være tilmeldt turneringen.
- Tilmelding modtaget efter tilmeldingsfristens udløb kan accepteres. Spillernavne noteres på en reserveliste i kronologisk rækkefølge.
- Kun spillere, som figurerer på reservelisten, kan indsættes indtil starttid for en spiller, som har meldt afbud. Se mere under 1.2a Kvalifikationsliste.
- En rettidig tilmelding må dog aldrig vige for den sene tilmelding. Dette indebærer, at en for sent tilmeldt spiller først kan tilbydes plads, når muligheden for supplering blandt rettidigt tilmeldte spillere er udtømt, og det er praktisk muligt.
- Tilmelding er bindende når man står på startlisten. Ved afbud efter startlisten er offentliggjort, får man IKKE sit deltagergebyr refunderet.
Se endvidere afsnit 1.2 Afdelinger, alder, antal
Startliste
Startlisten offentliggøres senest 10 dage før turneringen på www.golf.dk.