Læs mere om Super6 på vores hjemmeside
Last modified:
Nov 30, 2022
*Super6 er for børn og unge mellem 11 og 25 år, som har et højt handicap eller slet ikke banetilladelse.
Super6 er et ungdomstræf for børn og unge, som er nye i turneringsgolf. Træffene tager udgangspunkt i at spille golf på banen og at skabe udvikling i golfspillet. Vigtigst: Træffene et sted at møde nye golfvenner, som også synes, det er sjovt at spille golf.
Super6 afholdes 4-6 gange i perioden fra april 2021 til september 2021. Det er et samarbejde mellem 6-7 klubber, hvor klubberne på skift lægger anlæg til afholdelsen. Det vil sige, at man næsten hver måned kan komme til et træf i rimelig nærhed af sin hjemmeklub. Det er derfor også et oplagt sted, at møde andre der også er vilde med golf, og så kan man måske arrangere at komme ud og spille med dem igen en anden gang.
SUPER6 – SPILKONCEPTET
Super6 er en samlet betegnelse for de spilkoncepter, der spilles til disse ungdomstræf. Et træf varer cirka 3 timer og består typisk af en fælles opvarmningsaktivitet, en sjov turnering og en fælles afslutningsaktivitet. Følgende er eksempler på hvilke spilkoncepter, der kunne udgøre Super6:
1. Four-ball
2. Greensome
3. Drive pitch and putt
4. DGU Short Game
5. Speed golf
6. Makker Cup
Spillerne inddeles i forskellige rækker til de forskellige træf, sådan at man kommer til at spille med andre, der har omkring samme alder som en selv.
HVOR OG HVORNÅR
Klubberne sender invitationer ud, hvor det vil fremgå, hvilket spilkoncept der spilles efter til den pågældende afdeling, samt hvordan man tilmelder sig. Alle kan være med, og man behøver ikke at have storbane-tilladelse.
Læs mere om Super6 på vores hjemmeside