Kort intro til D-Tour by Golfstore (herefter benævnt D-Tour)
*D-Tour er en individuel turnering for børn og unge op til og med 24 år (dvs. til og med årgang 2000). Hensigten med denne turnering er at få så mange børn og unge ud og spille turnering som muligt. Turneringen er handicapregulerende, har fokus på udvikling, mulighed for spisning samt præmieoverrækkelse.
D-Tour består af 6 afdelinger og finalespil (Super Cup, Mini Cup og Maxi Cup) fordelt på U13, U16, og U25. Hver gruppe spiller på 2 forskellige niveauer: A-rækken og Mester-rækken inddelt på baggrund af handicap (se tabel nedenfor).
Ud over de nævnte rækker, spilles der også om bedste bruttoscore i hver turnering.
Hver afdeling afvikles 6 forskellige steder fordelt i hele landet på fastsatte spilledage. Som udgangspunkt afvikles der én turnering i hvert distrikt per afdeling.
Dog afholdes der per afdeling to turneringer i distrikt 4. Deltagerne spiller som udgangspunkt i eget distrikt.
Samtidig med ovennævnte rækker og turneringer, afvikles der D-Tour Mini, som er for børn og unge op til og med 24 år, som har handicap 54 og gerne vil ud og lege golf, og/eller gerne vil introduceres til turneringsgolf. Der er i D-Tour Mini ingen turneringsbetingelser, ranglister, finalespil mm., men en masse hyggelig lege og spil.
Alder |
A-rækken (hcp. 53,9-25,1) |
Mester-rækken (hcp. 25,0 og ned) |
U13 |
Mini Cup |
Mini Cup |
U16 |
Maxi Cup |
Super Cup |
U25 |
Maxi Cup |
Super Cup |
I det følgende fremgår de specifikke turneringsbetingelser for turneringen.
Turneringsbetingelser for D-Tour
Turneringsbetingelserne for D-Tour er opdelt i:
- De Generelle betingelser der behandler de indledende afdelinger
- De specifikke betingelser der behandler de tre typer af finalespil: Super Cup, Mini Cup og Maxi Cup
Klik på hovedpunkterne for at gå til sektionen, og fold menuen ud for at se flere detaljer.
Revision:
3
Last modified:
Feb 26, 2024