Overtrædelse af turneringsbetingelser samt ordens- og etiketteregler

Overtrædelse af værtsklubbens ordens- og etiketteregler samt turneringsbetingelserne kan medføre karantæne, jf. DGU’s turneringskomités Generelle sanktionsbestemmelser og Etisk Kodeks. Gentagne alvorlige overtrædelser under den fastsatte runde kan medføre diskvalifikation efter Regel 1.2a.

Ovennævnte bestemmelse er relevant for alle overtrædelser som et tillæg til de specifikt angivne sanktioner.

Grove overtrædelser af klubbens ordensregler:

Fremgår det af klubbens ordensreglement, at en overtrædelse af en given ordensregel medfører øjeblikkelig bortvisning, gælder det i en DGU-turnering, at en spiller efter en overtrædelse af en sådan ordensregel vil blive bortvist fra golfbanens område med øjeblikkelig virkning.

Kodeks for god opførsel

DGU har på sit Hard Card fastlagt et Kodeks for god opførsel i henhold til Regel 1.2b, som kan være suppleret med et tilsvarende kodeks hos værtsklubben.

Overtrædelse af værtsklubbens og DGU’s Kodeks for god opførsel samt turneringsbetingelserne kan medføre straf efter Golfreglerne, som fastlagt i strafstrukturen for dette Kodeks, og overtrædelse kan ligeledes medføre karantæne, jf. DGU’s turneringskomités disciplinære sanktioner.

Last modified: Nov 03, 2023