Spilleform

Puljekampe og mellemrunder

I alle rækker spilles der 2 singler og 1 foursome.

I alle rækker spilles der hulspil med handicap over 9 huller som udgangspunkt.
Dog kan holdene i puljekampene, samt i mellemrunderne, internt aftale at spille kampen over flere huller end 9 huller. Det kræver enighed forud for kampen og at aftalen noteres ned f.eks. bag på holdkortet og underskrives af begge holdledere. En beslutning om at spille mere end 9 huller, bør bero på en vurdering af, at det er det bedste for spillerne. Kan der ikke opnås enighed, spilles der 9 huller.

Beregning af handicap

I holdturneringen skal den single-spiller eller foursome, som har det højeste spillehandicap (SPH)/flest tildelte slag tildeles forskellen som ekstra slag.
Disse slag findes og fordeles efter 9-hullers rating og handicapnøgle (indeks på scorekort) på den sløjfe, der spilles på. Hvis der spilles mere end 9 huller, benyttes 18-hullers rating og indeks.

Eksempel på forskel i tildelte slag i singlerne

Spiller A har 10 tildelte slag og Spiller B har 8 tildelte slag. 10-8 = 2 slag i forskel. Det betyder, at Spiller A har ét ekstra slag på de to huller med hcp-nøgle/indeks 1 og 2.

I foursome udregnes antal tildelte slag således: De to spilleres antal tildelte slag lægges sammen og deles med to. Såfremt resultatet ikke er et lige tal, rundes op til nærmeste hele tal.

Eksempel på forskel i tildelte slag i foursome

Foursome A har tilsammen 17 tildelte slag, som divideret med 2 giver 8,5. Det rundes op til 9 tildelte slag. Foursome B har tilsammen 34 tildelte slag, som divideret med 2 giver 17 tildelte slag. 17-9 = 8 slag i forskel. Det betyder, at Foursome B har ét ekstra slag på de otte huller med hcp-nøgle/indeks 1-8.

Du kan få hjælp til beregningen her

Landdelsfinaler og landsfinale

For spilleform i landsdelsfinaler og landsfinale se:

Landsdelsfinaler
Landsfinale

Revision: 1
Last modified: Mar 02, 2026