Kristoffer Max

Bjørløw og Max et skridt nærmere US Open

15/05 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Denne uge er den europæiske kvalifikation til US Open blevet indledt. Betfred British Masters er den første af tre turneringer, hvorfra de 10 bedste samlet set kommer med til Torrey Pines i juni. Indtil nu er ingen danskere kvalificeret, men måske kan hjemmebanefordelen ved Made in HimmerLand vendes til en fordel.

Der er andre veje til US Open end europatourens kvalifikation. I 2020 blev de lokale og regionale kvalifikationsturneringer aflyst, men nu er US Open igen “open”, og to af dem, som spiller deres chance, er Victor Bjørløw og Kristoffer Max.

De to danskere er holdkammerater på University of Colorado. I 2021 er en femteplads Bjørløws eneste resultat af betydning, mens Max vandt Southern Colorado Masters for en måned siden.

Begge fandt storspillet frem, da der torsdag blev spillet Local Qualifier på CommonGround Golf Course i Colorado. 85 deltagere kæmpede over 18 huller om fem pladser videre til Final Qualifying, og begge de tidligere landsholdsspillere klarede det skrappe krav.

Bjørløw gik en bogeyfri 67’er, -3, mens Max med fire birdies og en bogey afleverede samme score. Det rakte til en delt andenplads med to andre spillere, og dermed er de to danskere videre til Final Qualifying. 

Den spilles mellem 24. maj og 7. juni på 11 forskellige baner i USA.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,723,915
  • Unique Visitor:195,764
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,737
  • Blocked Users:12,482
  • Published Nodes:16,654
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.98.69
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,187
    • This week:11,945
    • This month:154,564
    • This year:3,724,781