Søndagen i majors er igen rød, men lidt for tidligt på dagen.

Foto: Getty Images

De gamle drenge holdt sig i baggrunden

09/04 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Erfaring er afgørende i golf, og ingen steder har det grå guld en større fest end på Augusta National.

Bernhard Langer er 60 år gammel, men trods sin fremskredne alder er den tyske seniorspiller sluttet i top-25 tre gange ud af de seneste fem Masters Tournaments. Fred Couples, 58 år, er seks gange sluttet mellem nummer seks og 20 i dette årti.

Phil Mickelson og Tiger Woods har syv grønne jakker mellem sig, og efter årevis væk fra den absolutte top har de to aldrende amerikanere genfundet formen i denne sæson. Mickelson vandt for første gang i mere end fire år, og Woods har leveret en række topresultater. Derfor var de to største amerikanere i nyere tid blandt favoritterne ved årets første major.

Augusta National er de gamle elefanters paradis, men The Masters 2018 er en undtagelse. 

Langer og Couples spillede sammen under finalerunden, og de sluttede begge respektabelt på en del 38. plads i +3. 47-årige Mickelson og den fem år yngre Woods var der større forventninger til. De startede begge turneringen blandt favoritterne til årets udgave, men under finalerunderne var de aldrig en faktor.

Gennem mere end to årtier har de duelleret, og 21 år efter Woods vandt sin første grønne jakke var de igen i kamp om at være bedst.

Denne gang udspillede opgøret sig dog lang tid før de førende skulle afgøre turneringen mellem sig. Mickelson startede bag sin nemesis, men han gjorde sit for at slutte øverst med en flot finale i 67 slag, -5. 

Det var nok til at slå Woods på dagen, men ikke samlet. Woods lavede fem birdies og en eagle på vej mod en fjerde runde i 69 slag. Det rakte til en delt 32. plads i +1, et enkelt slag og fire placeringer foran Mickelson.

Begge har mere i sig, og begge får rgeligt med chancer for at gøre sig gældende på Augusta National i fremtiden, men The Masters 2018 er ungdommens udgave.

Med få huller igen er alle i top-5 i 20'erne, og 27-årige Patrick Reed er på vej mod sin første major.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer