Angel Cabrera har været på flugt fra sit hjemland, hvor han er anklaget for vold mod tidligere partnere.

Foto: Getty Images

Dobbelt majorvinder anholdt efter arrestordre fra Interpol

16/01 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Angel Cabrera blev torsdag arresteret af i Rio de Janiero af Brasiliens føderale politi. Det skriver nyhedsbureauet AP. Den 51-årige argentiner er anklaget for en række lovovertrædelser i sit hjemland mellem 2016 og 2020.

Cabrera har været eftersøgt af Interpol, og står nu til at blive udleveret til sit Argentina. De brasilianske myndigheder har kun offentliggjort nationaltitet og alder på den anholdte, men anonyme kilder bekræfter overfor AP, at der er tale om Cabrera, som vandt US Open i 2007 og The Masters to år senere. 

Cabrera, som også går under kælenavnet “El Pato”, anden, har været en populær skikkelse i professionel golf, men der er ikke noget folkekært over de anklager, han nu skal forsvare sig mod.

Overfald, tyveri, intimidering og gentagne tilfælde af, hvad der beskrives som "respektløshed overfor myndighederne" er en del af anklageskriftet.

Ifølge argentinske medier har to tidligere partnere indgivet anklager mod golfspilleren. Cecilia Torres har hævdet, at Cabrera har slået hende, truet hende og forsøgt at køre hende over med en bil i 2016. 

Ekskonen, Silvia Rivadero, som han har to børn med, har over for en domstol vidnet, at Cabrera over telefonen har truet med at slå hende ihjel. I alt har hun fremsat 10 anklager, som blandt andet tæller fysisk vold.

På grund af sagerne har Cabrera haft forbud mod at forlade Argentina. Hans fravær blev opdaget 14. august, hvor han undlod at møde op ved et retsligt hovedsæde, som han var blevet påbudt. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,605,761
  • Unique Visitor:156,778
  • Registered Users:163,032
  • Unregistered Users:31,200
  • Blocked Users:12,431
  • Published Nodes:16,008
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,158
    • This week:78,041
    • This month:339,278
    • This year:2,606,256