Dragør håber på deltagerne i rangliste-comeback

26/06 - 2017 | Martin Rahbech

En ranglisteturnering i Dragør Golfklub har haft mange år på bagen og efter nogle års pause er man tilbage.

I den kommende weekend afvikles Dragør Pokalen. Hvis man altså kan nå op minimum 40 deltagere. Mandag middag var der 26 spillere, men man har forlænget tilmeldingsfristen, så den udløbet onsdag klokken 23.55.
Turneringen er for spillere på 14 år og opefter i op til handicap 5.

- Det er en eneste ranglisteturnering så vidt jeg ved, med aldersgrænse under 15 år. Der blev talt i sponsorudvalget om turneringen, og da vi fik Jyske Bank med som sponsor blev der arbejdet meget dedikeret med at få den op at stå. Det kunne være sjovt at holde fast i de. Måske har vi været for sent ude til at gøre opmærksom på den og har ikke gjort nok for det, men jeg tror på, vi når det, siger Torben Ehlers fra Dragør Golfklub til Golf.dk

Han slår fast, at hvis deltagertallet står på 39, så er han trods sine 56 år klar til at tage den 40. plads.

Men han er sikker på, banen vil stå som en succes.

- Banen står helt fantastisk, og den er nok bedre end nogensinde. Vi har ikke noget at være flove over. Der har været meget kritik af, at greens har været for hårde, men nu står banen knivskarp, og vi har en ny greenkeeper, der har brugt med tid på netop greens, siger Torben Ehlers.

Link til turneringen
 

User Comments:

  • Liiiiige de sidste......

    28/06 - 2017 | Louise Dahl

    Så mangler der vist blot 4 tilmeldte for at vi igen kan spille ranglisteturnering på Dragør i weekenden. Kom så - liiiige de sidste....:-)

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer