Dustin Johnson har 21 sejre på PGA Touren men kun en enkelt major. Det får han endnu en chance for at pynte på natten til mandag.

Foto: Getty Images

Dustin, Brooks og mange flere er med i kampen om årets første major

09/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Brooks Koepka kan lide det, han ser på leaderboardet. Det er fyldt med potentiale og megadrives, men med sine fire majors har Koepka alene flere end resten af top-20 tilsammen.

Helt i toppen ligger Dustin Johnson. Han har vundet en enkelt major, og står det til Koepka, ændrer det sig ikke søndag. I 2019 sluttede de nummer et og to i PGA Championship, og den rækkefølge håber den forsvarende mester på vil gentage sig.

- Jeg kan lide mine chancer. Jeg har været i denne situation før, og der har jeg kapitaliseret. Jeg ved ikke, han har kun vundet én. Jeg spiller godt, så vi får se, sagde Koepka.

I jagten på historie - at vinde The Wanamaker Trophy tre år i træk som den første - skal han lukke et hul på to slag. Chancerne var ved at smuldre på bag-ni lørdag, da marginale fejl førte til tre bogeys i træk. 

Birdies på 16. og 18. sikrede en 69’er, hans tredje runde i træk i 60’erne, og med den spillede Koepka sig til -7 samlet.

Johnson lavede en doublebogey på niende hul, da han fejlvurderede et leje i roughen og slog bolden i en greenbunker; det eneste sted, han forsøgte at undgå. Alligevel klarede han Harding Park i 65 slag, fem under par, for at nå til -9.

- Jeg puttede rigtig godt. Det var afgørende. Jeg slog en masse gode slag for at give mig selv nogle gode birdiechancer, fordi pindene stod yderligt. Greens er faste og hurtige. Så jeg slog mange kvalitietsslag med jernene.

- I morgen har jeg brug for at ramme flere fairways, for det er virkelig svært at spille denne bane fra roughen, sagde Johnson på sit pressemøde.

Koepka kan vinde tre PGA Championships på stribe; Johnson kan rette op på skuffelser tidligere i karrieren. En af dem kom netop i PGA Championship for 10 år siden, hvor en straf på to slag for at grounde et jern på 72. hul kostede en plads i omspillet.

De er kun to af hovedpersonerne, inden de afgørende 18 huller. 25-årige Cameron Champ (67) indtager andenpladsen i -8 delt med 24-årige Scottie Scheffler (65). Champ har to sejre på PGA Touren, Scheffler kan gøre en major til sin allerførste.

Koepka deler fjerdepladsen med Paul Casey og Collin Morikawa, og i -6 sikrer Tommy Fleetwood, Daniel Berger, Justin Rose, Jason Day, Tony Finau og Bryson DeChambeau, at tre slag er alt, der er mellem de 12 bedste i stillingen.

Det hele ligger åbent, for nok har Harding Park vist, at det er muligt at lave mange birdies, men hvis slagene ikke er knivskarpe, kan scoren hurtigt løbe i vejret. 

Det måtte den førende efter 36 huller sande. Haotong Li har stadig en chance for at blive Kinas første mandlige majorvinder, men efter en 73’er venter der en kæmpe opgave søndag. Li er på 13. pladsen i -5.

Rory McIlroy og Tiger Woods bliver der altid holdt øje med, og de var ikke helt uden chancer, da tredje runde blev indledt. Angrebene på toppen nåede dog aldrig at materialisere sig, og McIlroy går ind til de afgørende 18 huller i par på 43. pladsen efter en 71’er. Woods brugte 72 slag og er nummer 59 i +2.

De to kommer ikke til at kæmpe med om sejren, men der er rigeligt med andre store navne nær toppen.

Førerbolden med Dustin Johnson og Scottie Scheffler går på banen 22.50 dansk tid.

Link til stillingen  

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:714,316
  • Unique Visitor:80,681
  • Registered Users:157,449
  • Unregistered Users:31,163
  • Blocked Users:12,355
  • Published Nodes:14,969
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.226.241.176
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,013
    • This week:132,930
    • This month:476,643
    • This year:714,469