ECCO Tourens direktør vil rigide kategorier til livs

25/03 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

De færreste har set Flemming Astrup slå til en golfbold, men det til trods har han spillet en afgørende rolle i udviklingen af dansk professionel herregolf. Han har givet talentmassen en arbejdsplads, og med Made in Denmarks mange innovative tiltag har han sat nye standarder for, hvad en europatour-turnering kan være. Arbejdet med at revolutionere spillet er dog langt fra færdigt. Det kommer til at stå klart under ECCO Tourens Winter Series nær Girona i det nordlige Spanien.

Egentlig ville jeg gerne have Astrup til at gøre status for Team Made in Denmark, men snakken udvikler sig, for nok kan ECCO Tourens direktør indledningsvis virke en smule tilbageholdende for at se personen på den anden side af bordet an, men når han først får talt sig varm, vælter det ud med idéer og meninger.

Team Made in Denmark 2019 er det fjerde hold i rækken. Fra start var det et forsøg på at gøre tingene på en ny måde. I stedet for at give en lang række talenter muligheden for at spille med i én challengetour-turnering, har man givet en håndfuld spillere chancen for at få en række starter. 

Holdopstillingen er sat for Team Made in Denmark

Indtil videre er Martin Ovesen den eneste, som har formået at bruge det springbræt til at spille sig til en fast plads i den næstbedste europæiske række, men det er ikke Astrups målestok for succes. Han har et bredere perspektiv og ser en positiv tendens i talentudviklingen.

- Team Made in Denmark er jo ikke kun for, at de skal have en mulighed for at klare sig igennem. Kan de gøre det, er det super fedt. Men hvis man kigger på alle dem, der har været med i teamet, så er der nogle, der er blevet challengetourspillere senere. Der er også nogle, der har fundet ud af, at det slet ikke er det, de skal. Tager man dem, der har været inde over: Poke, der var med det første år, Leth, der var med første år, og Ovesen. De er jo alle tre challengetourspillere i dag. Gloët har været med på holdet, Østerby har været med på holdet. Frederik Dreier er forhåndsudtaget i år, siger han.

Det er midt februar og Astrup sidder i ECCO Tourens midlertidige hovedkvarter på PGA Catalunya, hvor årets første turnering på Nordic League få timer senere skal finde sin vinder. Mens han deler ud af sin viden og sine tanker, har han gang i en masse andre ting på samme tid. Der er gang i radioen ude fra banen, han opdaterer vistnok nogle scores, finder statistik til at underbygge sine argumenter, og så sidder han og roder med en iPad og nogle plasticstrips, han senere skal bruge til at livetransmittere afslutningen på turneringen.

- Jeg har jo været en af de første til at brokke mig over denne her omvendte pyramide med flere europatourspillere end challengetourspillere. I Sverige har de nogle gange haft 24 challengetourspillere og 12 europatourspillere. Vi har jo også været oppe at have otte til 10 spillere med europatourkort, og nu har vi fem eller seks, og jeg har ikke engang været inde og tælle, hvor mange vi har med challengetourkort nu, siger han.

Efter at have klikket lidt rundt på computeren og diskuteret lidt med sig selv om, hvem der kan kategoriseres som hvad, når Astrup frem til en konklusion.

- Vi har 11 danskere på challengetouren. Det er jo helt vildt. Det kan jeg simpelthen ikke huske, vi nogensinde har haft. Så når det kommer dertil, så vil jeg sige, at Team Made in Denmark er en succes. Ideelt set vil jeg gerne op, så vi har tre fire stykker mere, så vi konstant havde omkring 15 challengetourspillere, siger Astrup.

Ligesom resten af golfdanmark var direktøren ellevild over den forgangne sæson - den vel nok bedste nogensinde på herresiden. 

- Dansk golf er er ret godt sted lige nu. Sidste år vandt vi jo fandme alt: Ryder Cup. Lucas vandt. Thor vandt. JB vinder challengetourens rangliste – noget af det mest undervurderede blandt alle de der sejre - det er fundstændig blegnet. Og så var der amatørerne. Nicolai skulle jo bare have vundet Melodi Grand Prix sidste år, så havde han gjort rent bord.

Astrup ser en sammenhæng fra top til bund i golfrækkerne, og det er vel også hans fremmeste opgave som chef for en udviklingstour. Ligesom Bjørns første sejre på europatouren fik de to gange Hansen, Kjeldsen og Tinning til at løfte deres niveau, så mener han, at øget intern konkurrence på challengetouren vil løfte niveauet kollektivt – også nede på ECCO Touren.

- Jo flere, vi får smidt op på challengetouren, jo større chance er der for, at vi får nogle gennem til europatouren, men det betyder også, at der kommer flere tilbage. Og de kommer jo ikke tilbage som ringere golfspillere. Det gør bare, at niveauet hele tiden bliver hævet og hævet og hævet. Og det kan man også se, at det er præcis det samme på  challengetouren. Niveauet bliver bedre, og der bliver mange flere om det, siger han. 

Mens kvaliteten af professionel golf bliver ved med at stige, så er systemet i professionel golf skruet sådan sammen, at de bedste spillere ikke altid har incitement til at spille på højest mulige niveau. Det drømmer Astrup om at komme til livs, i en ideel verden ved at afskaffe tourskoler og kategorier. De skaber problemer, som han mærker, når det bliver tid til Danmarks europatour-turnering. Hans løsningsforslag er at lade verdensranglisten være det afgørende adgangskriterium.

- Der er nogle fundamentale ting i golf, som jeg synes er helt forkerte i forhold til udtagelseskriterierne i turneringerne. Hele det der kategorisystem ville jeg jo egentlig gerne allerhelst bare have væk. Så man havde én rangliste, og så kunne man sige, at ugens europatour det var de 156 bedste på verdensranglisten, der fik lov til at stille op hver eneste uge.

- Når vi rammer Made in Denmark og mangler 10 spilllere, jamen så kan vi ikke få de 10 bedste challengetourspillere til at komme, fordi så mister de placeringer på på deres egen rangliste. Men vi skal stadigvæk have fyldt op. Og det vil sige, at dem vi får – hvis jeg nu skal være helt kynisk – er nogle wannabes eller hasbeens. 

- Vi begynder at tage de challengetourspillere, som ikke kan komme ind i challengetour-turneringen den uge. Det er spillere, som måske ikke engang kunne få lov til at spille på ECCO Touren eller Alps Touren den uge. For går vi ned og spørger de bedste på ECCO Touren, så siger de, ”eej, jeg ligger nummer fire på Nordic League”. Det system, det er ganske enkelt forkert, siger han. 

Det har Made in Denmark taget konsekvensen af. Hvis de bedste spillere ikke er tilgængelige, så er der ingen grund til at gøre brug af samtlige 156 pladser.

- Sidste år sagde vi, jamen så fylder vi bare ikke op. Vi gider ikke. Så kører vi bare med lavt felt. For det er nogle spillere, der med al respekt ikke tilfører turneringen noget som helst andet end udgifter og udgifter og udgifter. Tilskuerne er ligeglade med, at de er der. Hvis du mødte dem på gaden, ville du ikke vide, hvem de er.

Astrup ved, at det er nemmere at identificere problemet end at finde en løsning, der passer alle parter. Verdensranglisten er blot én måde at måle spillernes styrke på, og den er ikke uden kritikere. Desuden er der nogle praktiske problemer ved direktørens bud på fremtidens selektion. Mens han fortsætter med at forklare sin position, begiver vi os udenfor for at tage et billede og derefter ud i solen på Tour Course, hvor de førende er ved at tage hul på de afgørende ni huller.

- Jeg har fået forskellige versioner på, hvorfor det ikke er skide heldigt, og hvorfor jeg bestemt ikke skal gå videre med det. Men de der ”annual promotions”, eller hvad man kalder dem - at man én gang om året finder ud af, hvor man kan spille næste år, det er sgu ikke holdbart. Og det er jo spillernes egen beslutning. Det er spillerkomiteen, der har siddet og taget den her beslutning. Og det her er min version. De har selvfølgelig en anden. Og det er ikke helt så ligetil, hvis du tre dage før start ikke ved, hvor du skal spille. Så kan du risikere at sidde i Irland og lige pludselig at skulle til Abu Dhabi eller sådan noget, siger han.

Første skridt på vejen mod et system, der giver mening, er i Astrups optik at lade indtjening på de fem europæiske udviklingstours tælle med på challengetouren. Om ikke andet for at give spillerne noget at tage sig til i en tid, hvor det ikke vrimler med tilbud på niveauet under europatouren.  

- Man kan jo starte med det på mange måder. Challengetouren har jo et decideret problem. Hvis ikke der kommer flere turneringer på i forhold til den provisoriske kalender, så er der seks-syv turneringer færre end sidste år. Blandt andet er Kasakhstan væk, og Kenya er blevet europatour. Der er nogle spillere, som bliver fanget. Spiller man challengetour, får man de der 20 turneringer. Så det vil sige, man er nede på at kunne arbejde mindre end halvdelen af året, og de spiller på næsthøjeste niveau. Det er jo helt grotesk. 

- Dér siger jeg så, jamen, vi spiller dog om 50.000 euro her. Det ville ikke gøre nogen forskel om man lagde alle de fem satelite tours under challengetouren. Der er deroppe, man tjener flest penge, det er deroppe, de bedste spillere vil være. Men hvis du ikke har noget at lave, kan du ligeså godt tage ned og spille i Schweiz, Italien, Tyskland, Belgien eller Skandinavien. De har alle sammen et sted at rejse tilbage til og spille, og så kan man sige, at de penge, de tjener der, lad dem tælle med på Road to Ras Al Khaimah. Det er med til at gøre satelittouren bedre, og det giver spillerne fuldt program. 

- Der er mange måder at gøre det på. Om det lige er min version eller noget andet... noget skal der ske, siger Astrup, inden han tænder sin tablet og begynder at filme slagets gang.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer