Emily Pedersen vandt, da nogle af Danmarks bedste herre- og damespillere dystede på Rømø.

Foto: Getty Images

Emily vinder igen

10/06 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

ECCO Touren er tilbage, og det samme er Emily Pedersen. Et af de stærkeste felter i den danske tours historie kæmpede tirsdag og onsdag om Bravo Tours Open – by Enjoy Resorts. Otte damer var med i feltet, og efter første runde var det Pedersen, som førte med et slag.

Efter en højt dekoreret amatørkarriere vandt Pedersen Hero Womens Indian Open i sin rookiesæson på Ladies European Tour. Det var ikke til at forudse, der skulle gå næsten fem år, før hun igen sejrede i en individuel turnering.

Det skete for 10 dage siden, da den tidligere Solheim Cup-spiller for en weekend vendte tilbage til amatørgolfen ved DGU Elite Tour II i Helsingør.

Onsdag eftermiddag kunne Pedersen så løfte et nyt trofæ. Smørum-spilleren udvidede sit forspring med fem birdies i løbet af de 12 første huller på Rømø Golf Links, men der ventede alligevel spænding til slut. 

Nanna Koerstz Madsen spillede sig til -9 samlet med en 65'er, turneringens laveste runde. -9 blev også totalen for Rasmus Højgaard (66) og Niklas Nørgaard Møller (66). Det rakte til en top-3 placering, men det var ikke nok til at fange den førende.

Se vores vinderinterview med Emily Pedersen lige her.

Det gjorde til gengæld medspilleren i sidste bold, Oliver Suhr. På 16. hul løb Pedersen ind i sin eneste bogey i turneringen, og da rutinerede Suhr fik eagle på samme par fem hul, var de to pludselig helt lige i toppen.

Det var ikke nok til at ryste Pedersen, som svarede igen med birdie på 17. hul. Den viste sig at blive afgørende. En par på sidste hul gav en score i 67 slag, og en sejr på et slag i -11.  

Efter nogle magre år er Pedersen måske på vej til at genfinde sin bedste golf. Desværre vil det ikke føre en plads på LPGA Touren med sig lige foreløbig – uanset hvor godt, hun spiller. Kategorierne på både LET og LPGA er låst fast indtil 202i, så der er hverken mulighed for at rykke op eller ned i år. 

Der er stadig sejre at spille for, og dem har Pedersen nu to af i løbet af to uger.

I sin første turnering som professionel sluttede John Axelsen på en delt ottendeplads i -7. Det var tre slag bedre end Martin Leth Simonsen og Nicolai Højgaard på 18. pladsen. Højgaard, som tidligere har vundet på Rømø, gik ind til finalerunden i førerbolden men faldt tilbage med en 76'er.

Lasse Jensen blev delt nummer 23 i -3, og Nicole Broch Larsen sluttede også blandt de 33 spillede i røde tal med en samlet score i -1.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:112,471
  • Unique Visitor:24,586
  • Registered Users:153,833
  • Unregistered Users:30,887
  • Blocked Users:12,335
  • Published Nodes:14,399
  • Unpublished Nodes:245
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.228.11.9
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,186
    • This week:106,193
    • This month:112,503
    • This year:112,503