Preben Elkjær kom tæt på med landsholdet i Mexico 1986, men Søren Kjeldsen gik hele vejen og blev verdensmester i 2016. De to stjerner duellerer torsdag aften.

Foto: TV3 Sport

Endelig direkte golf på tv: Preben Elkjær møder Søren Kjeldsen

27/04 - 2020 | Pressemeddelelse

Torsdag den 30. april tørner fodboldstjernen Preben Elkjær og Søren Kjeldsen sammen i Santander Consumer Bank Challenge - en golfmatch over ni huller med 5.000 kroner på spil på hvert hul som vinderen donerer direkte videre til enten Læger Uden Grænser (Preben Elkjær) eller Børns Vilkår (Søren Kjeldsen). Derudover vil de to sportsstjerner kunne fordele yderligere 15.000 kroner via små ekstra-konkurrencer, som indlægges undervejs.

Matchen, som sendes live på Viaplay og TV3 Sport, finder sted på Danmarks måske bedste bane - The Scandinavian - torsdag fra klokken 18:00 til klokken 20:00. Preben Elkjær spiller med sit normale golfhandicap, så forskellen til professionelle Søren Kjeldsen er udlignet på forhånd.

Peter Grønborg vil styre slagets gang samt være garant for et par underholdende timer med anekdoter fra både fodbolden og golfens verden - både aktuelt og historisk er Grønborg med hele vejen. Og fodboldikonet Preben Elkjær glæder sig til matchen.

- Tanken om at skulle op mod én af Danmarks bedste golfspillere i historien vil nok gøre de fleste nervøse, men mon ikke Søren alligevel kan klare ni huller mod mig? Nej, jeg har stor respekt for Søren både som menneske og som golfspiller, og jeg ser frem til en sjov og udfordrende oplevelse, hvor vi samtidig kan hjælpe nogen, der har brug for en håndsrækning, siger Preben Elkjær.

For europatourspilleren bliver det den første runde ”turneringsgolf”, efter Conona-epidemien stoppede al golf-aktivitet tidligere på året, og han glæder sig til en sjov event.

- Jeg glæder mig til at spille mod ét af mine største idoler fra min barndom; At få den oplevelse, mens vi på samme tid kan samle penge ind i en - for rigtig mange - svær tid, er fantastisk. Mon ham Elkjær er så cool i virkeligheden?, siger Søren Kjeldsen.

Santander Consumer Bank Challenge vises på Viaplay og TV3 Sport torsdag den 30. april fra klokken 18:00 til klokken 20:00.

User Comments:

  • Forårets begivenhed(?)

    28/04 - 2020 | Hasse Gårde-Askmose

    Hold da op, hvor spændende. Og så i disse coronatider!!!

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:698,166
  • Unique Visitor:79,316
  • Registered Users:157,308
  • Unregistered Users:31,179
  • Blocked Users:12,354
  • Published Nodes:14,963
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:52.3.228.47
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,950
    • This week:135,659
    • This month:474,074
    • This year:698,317