Harris English har kun lavet en enkelt bogey i løbet af de første 36 huller på Plantation Course. Han fører Sentry Tournament of Champions med to slag.

Foto: Getty Images

English holder verdenstoppen bag sig

09/01 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Fordelt på to sæsoner vandt Harris English to gange i 2013. Det var amerikanerens første sejre på PGA Touren, og det lå i kortene, at det kun var starten.

Siden har English spillet syv magre år, men denne uge har han en mulighed for at gøre en ende på titeltørken. Af alle steder ved Sentry Tournament of Champions, som den 31-årige amerikaner kun er med i efter en regelændring, der for et enkelt år gør deltagerne i Tour Championship berettiget til en plads i feltet på Kapalua Plantation Course.

English delte førstepladsen med Justin Thomas efter første runde, og fredag fortsatte han det bundsolide spil. En bogeyfri runde med tre birdies på for-ni og tre birdies på bag-ni var nok til at rykke fri af feltet. 67’eren bragte English til -14 samlet, og det giver et forspring på to slag ned til Thomas (69), Collin Morikawa (65), Daniel Berger (65) og Ryan Palmer (67). 

Patrick Reed og Xander Schaffele har del i sjettepladsen i -11, og i -10, fire slag fra den førende, finder man verdens nummer ét og to, Dustin Johnson og Jon Rahm, samt Bryson DeChambeau.

Kigger han sig over skulderen, kan English se en hel del af spillets største profiler, men det vil ikke komme som en overraskelse, hvis han holder hele vejen til målstregen. I sine seneste ni turneringer på PGA Touren har han leveret fem top-10 placeringer. 

Det er en bemærkelsesværdig genopblomstring for manden, der for halvandet år siden var nede som nummer 369 på verdensranglisten. Denne uge er English helt fremme som nummer 29.

- Det stinker at spille dårligt, sådan er det bare. Alle gutterne herude arbejder rigtig hårdt og lægger tiden i det, og når indsatsen er stor, og man ikke får resultaterne, så gør det rigtig ondt. Man føler sig fortabt og ved ikke, hvad man gør. Det er, som at banke hovedet mod væggen i forsøget på at finde noget brugbart, og man bliver ikke spor bedre. Jeg ved, at mange spillere går gennem sådanne perioder, og jeg kommer sikkert selv til at opleve det igen. Så jeg ved, jeg skal være meget taknemmelig over, hvor jeg er lige nu, den golf, jeg spiller nu, for man bliver nødt til hele tiden at arbejde på det, sagde English efter anden runde.

Lørdag får den førende selskab af Daniel Berger i sidste bold.

Link til stillingen

User Comments:

  • PGA dropper Trumps baner

    11/01 - 2021 |

    Det er med stor glæde at man i dag kan læse at PGA har droppet at spille på Trumps anlæg i Bedminster i 2022 mesterskabet. Jeg håber de kendte professionelle spillere, der har spillet med Trump, fortryder deres monumentale fejltagelse, at lade sig bruge i denne usle persons spil.

  • PGA dropper Trumps baner

    11/01 - 2021 |

    Det er med stor glæde at man i dag kan læse at PGA har droppet at spille på Trumps anlæg i Bedminster i 2022 mesterskabet. Jeg håber de kendte professionelle spillere, der har spillet med Trump, fortryder deres monumentale fejltagelse, at lade sig bruge i denne usle persons spil.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,181,511
  • Unique Visitor:143,612
  • Registered Users:162,054
  • Unregistered Users:31,184
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,792
  • Unpublished Nodes:299
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.239.40.250
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,011
    • This week:65,490
    • This month:292,588
    • This year:2,181,930