Lucas Bjerregaard er blandt verdens 50 bedste og derfor er han nu inde i The Players Championship.

Foto: Henrik Schou

Fem danske vikinger tog kampen op

03/09 - 2018 | Claes Meldal

Power Rankings: Masser af danskere klarede cuttet i Made in Denmark, og en håndfuld satte et flot aftryk på turneringen.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Lucas Bjerregaard
Sidste uge: 2
Seneste resultat: Nr. 6 i Made in Denmark (European Tour)
Med en 9. plads i sidste uges turnering i Tjekkiet var Lucas Bjerregaard en af de danskere, der var spået bedst chancer i Silkeborg. Og den nordjyske kraftkarl skuffede ikke. Fraset en lidt skuffende anden runde spillede Bjerregaard bundsolid golf og sikrede sig en udelt 6. plads.

2. Søren Kjeldsen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 12 i Made in Denmark (European Tour)
Søren Kjeldsen nød tilskuernes enorme opbakning, og tilskuerne nød Kjeldsens gode humør og præcise golfspil. Alt var, som det skal være i Silkeborg. Kjeldsen tog grusom revanche efter en høj åbningsrunde i 73 slag og gik de sidste tre runder i 14 under par. Flot comeback af den danske stjerne.

3. Thorbjørn Olesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 20 i Made in Denmark (European Tour)
Det er især i modgang, at man kan se en stjerne sætte sig igennem. Og det er den slags, der kan give Ryder Cup-succes. Thorbjørn havde ikke taget sit bedste spil med i første runde og måtte kæmpe med alt, hvad han havde, for at få en 73’er i hus. Han klarede lige akkurat cuttet efter endnu en fighterrunde og lukkede så mere op for godteposen i weekenden. Kan han sælge sig lige så dyrt på Le Golf National, skal han nok blive en hård nød at knække for amerikanerne i Ryder Cup. Tillykke med bedriften!

4. Nicolai Tinning
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 27 i Made in Denmark (European Tour)
Det er bestemt ikke nyt for det danske golfpublikum, at en dansker ved navn Tinning figurerer pænt på leaderboardet, men fornavnet er nyt for mange. Nicolai Tinning – ja, søn af Steen – leverede en fremragende præstation i Made in Denmark, især med tanke på, at han normalt huserer på ECCO Touren, det tredjebedste europæiske niveau.

5. Frederik Dreier
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 37 i Made in Denmark (European Tour)
Frederik Dreier var endnu en ECCO Tour-spiller, der ikke havde noget problem med at matche de langt mere erfarne proer på European Tour. Furesø-spilleren skulle lige spille sig varm på førstedagen, hvor han var rundt i par, men holdt sig derefter sikkert under par i resten af runderne. Flot præstation.

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,126,929
  • Unique Visitor:102,686
  • Registered Users:159,493
  • Unregistered Users:31,232
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,225
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.234.223.229
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,173
    • This week:96,935
    • This month:404,536
    • This year:1,127,146