Rasmus Højgaard havde masser af birdieputts under første runde af Austrian Golf Open, men de var for lange til at føre en lav runde med sig. Han er alligevel i top-20 efter torsdagens spil.

Foto: Getty Images

Fire danskere i top-20 på europatouren

15/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Europatouren er taget til Østrig, men forholdene minder mere om vintergolf i Danmark. Der blev da også leveret en stærk præstation af de kuldevandte danskere, da Austrian Golf Open blev indledt i lave temperaturer, vind og til tider regn på Diamond Country Club.

Blandt kun 30 spillere, som gik runder under banens par, var både Jeff Winther, Højgaard-tvillingerne og Benjamin Poke. 

Det var dog en madrilener, som gjorde det bedst af alle på første runde. Alejandro Cañizares fører turneringen med en million euro i samlet præmie efter en runde i -5. Det er et slag bedre end fire spillere, heriblandt Martin Kaymer.

Winther er bedste dansker på en delt sjetteplads i -3. Ved dagens afslutning gav den score en delt sjetteplads.

I dysten mellem tvillingerne har Rasmus Højgaard i reglen haft overtaget, siden Q-School i 2019. Mens han har vundet to titler på europatouren og kvalificeret sig til både en major og en WGC, har Nicolai Højgaard haft svært ved at leve op til sit enorme potentiale. Torsdag var det dog challengetourspilleren, som klarede sig bedst.

Nicolai producerede fire birdies på vej mod en score i 70 slag. Han er på en delt 10. plads med tre slag op til den førende spanier. Kun et slag efter følger Rasmus samt Benjamin Poke på en delt 20. plads. 

Længe så det ud til, at Søren Kjeldsen skulle slutte sig til de danske kollegaer under par. Han noterede birdies på første, fjerde og syvende hul, men afslutningen på runden blev en anden fortælling. På 15. hul måtte Kjeldsen ind-og-i fra 90 meter for at redde par. Det formåede han hverken at gøre på 16., 17. eller 18. Dermed blev resultatet 72 slag. Det giver en delt 31. plads, og selvom den 45-årige tidligere verdensmester har grund til at være ærgerlig over den sidste times arbejde, kan han ligeledes glæde sig over at være sikkert inden for cutgrænsen og kun fem slag fra toppen.

Grænsen for weekenddeltagelse ligger til at blive +2, og den vil sikkert kun rykke én vej i løbet af fredagen. Martin Leth Simonsen er inde i varmen i +1, og det er et glimrende resultat efter den mavepuster, han tidligt fik af banen. Efter bare tre huller havde Simonsen lavet to doublebogeys. Det var ikke nok til at tage modet fra aalborgenseren, og med tre birdies i løbet af de sidste 15 huller fik han reddet et fint udgangspunkt for at spille alle fire runder.

Der er mulighed for at få alle syv danskere med til weekenden, men så skal Lucas Bjerregaard forbedre sig under fredagens spil. Han er nummer 90 efter en 76’er.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,561,118
  • Unique Visitor:191,983
  • Registered Users:170,293
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,603
  • Unpublished Nodes:328
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.237.48.165
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,605
    • This week:100,599
    • This month:449,476
    • This year:3,561,916