Har du hørt om "Faldos træ". Ellers så læs om det her.

Foto: Getty Images

Golferens Blog: Lær din bold at kende (3)

04/07 - 2017 | Søren Meinertsen

Nedenfor på tegningen (med tilladelse fra Ed Mitchell) ses de klassiske grundforløb i boldes flyvebaner, der afhængig af svingbue og køllehovedets stilling ved boldtræf.

Egentlig burde vi medtage lie angle, som er den horisontale stilling, et køllehoved har i boldtræffet. Imidlertid er lie angle underlagt mange forskellige forhold, der kan påvirke sålens vinkel – eksempelvis skaftlængde – og det skønnes derfor normalt mere hensigtsmæssigt at lade lie angle være ”hardware” i et golfsving og derfor betragte spillerens initiale indvirkning på svingbue og køllehovedets stilling (åbent, lukket, square) som ”software.”  

I tidligere teori – tiden før Trackman og de lynhurtige fotos og radar etc. – var svingbuen – køllehovedets vej ind til bolden - den vigtigste faktor ved vurdering af boldstart. I dag er det anderledes: Det er nu kendt og erkendt, at det er køllehovedets horisontale stilling (åbent, lukket, square), der bestemmer op til 85 % af starten. Det er en del af det, vi nu kender som ”De nye boldlove.”

Med udgangspunkt i tegningen er det let at løse gåden om slicet fra sidste uge, som lige kan repeteres for nye læsere:

En slicet bold – eller i afdæmpet form en fade – kender de fleste golfspillere og lad os følge en af golfspillets allermest respekterede trænere, nemlig Jim Mclean, når han for nylig på Golf Channel instruerede os i at spille et af de sikreste og mest pålidelige slag i golf, og det er netop en slice eller fade.

  1. Åben opstilling – svingbuen til venstre for målet.

  2. Åbent køllehoved (vender til højre.)

Bolden vil nu flyve mod venstre og skrue ind i banen.

 

Hovsa!

Ifølge de nye boldlove, som Trackman har åbenbaret, burde bolden starte til højre (det åbne køllehoved.)

Løsningen på ”gåden” er enkel, og dermed er Jim McLeans instruktion både rigtig og logisk:

Umiddelbart opfatter vi et slice eller en fade med åben stance og et udefra kommende slag som et ”pull,” men det er det ikke altid.

Netop den åbne stance gør det til et ”lige-ud-slag”(straight) (med retning mod venstre), og så er det enkelt at se, at starten på boldflugten også er i overensstemmelse med de nye boldlove, fordi en slicet bold på den måde starter til højre (for venstrelinjen!) med det åbne køllehoved og fortsætter til højre, så vi tydeligt kan se kurven fra slicen.

Når vi står på linjen med venstre side mod målet, ”fanger” vi ikke det konkrete scenarie, fordi vi opfatter alt til venstre for målet som virkelig venstre, selv om bolden allerede i boldstarten forlader ”venstrelinjen” og er på vej mod højre ad en lige bane, som afbøjer (slicer) særdeles synligt længere ude.

Forløbet er interessant for os på én ganske bestemt måde ud fra en tilgang, som tilskrives Nick Faldo, nemlig, hvordan en bold, der skal slås venstre om et træ og videre til green bagved, skal håndteres.

Det er et tydeligt slice, men grunden til, at det er slicet og ikke hooket (højre om træet), skyldes efter nogens mening, at Nick Faldo ikke ønskede at prale med de fine boldkurver, som han ikke mindst kunne slå på Augusta, hvor han vandt tre gange.

Nick Faldo var en fantastisk golfspiller, der vandt 9 gange i USA og 30 gange i Europa. Heraf 6 majortitler!

Som person var han imidlertid ikke særligt populær, og han var indblandet i adskillige lidt usympatiske episoder. Desuden var han kendt for at være meget bombastisk med en ”jeg-alene-vide” attitude. Det endte med, at mange ”godtede” sig over, at hans ”træ-instruktion” med de nye bold-love var forkert.  

Faldo mente i overensstemmelse med de gamle boldlove, at man skulle sigte på flaget (og dermed direkte på træet) med køllehovedet og lade svingbuen (udefra) være en slags ”rundt om træet.”

Det virkede sikkert udmærket – hvis træet var tyndt – eller hvis bolden befandt sig i rough, hvorefter køllehovedet ofte lukker sig lidt i – eller hvis vi ikke er så gode til at sigte… Omvendt har de fleste af os nok prøvet at ramme træet, og så har vi sikkert tænkt, at vi ikke sigtede eller svingede så godt…

På den måde er vi tilbage igen, og vi må trods alt medgive Nick Faldo og andre, at starten på en bold er teori, mens en bolds hvilested er praksis. (Men: bop-bop – vi skal vel lære teori for at kunne håndtere praksis bedre...) Det fortælles, at Nick Faldo adskillige gange i sin karriere på såkaldte clinics blev bedt om at demonstrere slaget. Efter sigende virkede det altid. Men vi aner ikke, om Faldo simpelthen spillede med en ”fejlberegning” og derfor troede, at han gjorde noget andet end det, han virkelig gjorde.

”Efter Trackman” har vi lært, at vi skal sigte til venstre for træet og åbne køllehovedet lidt mere for at få en større slice.

Jack Nicklaus var helt tilbage i tresserne noget mere forbeholden og egentlig på rette spor, når han i ”Lesson Tee” fortæller, at man ikke skal spille for tæt på træer i doglegs! Nicklaus’ spil i Masters fortæller mere end noget andet, at han vidste, hvordan banen med de mange træer og doglegs skulle spilles: 6 sejre og 24 top-10 placeringer siger alt!

Så gode er der sikkert ingen, der bliver, men vi kan lære principperne om kurvede slag for at kunne have et sjovere og bedre spil.

Bolde flyver kun i overensstemmelse med skemaet ovenfor som en virkning i kraft af den årsag, som bolden reagerer på.

Kombinationerne er umiddelbart lette at forstå. Vi ser blandt andet, hvorfor det igen og igen messes, at udefrakommende sving ikke er godt, medmindre vi direkte søger en slice eller en fade): Uanset køllehovedets stilling ved boldtræf får vi kun ”proens grimme ord” til at beskrive boldens bane: pull hook, pull og slice, men derfor skal vi ikke helt forkaste det udefrakommende slag, men tværtimod træne det og øve det, så vi kan det.

Sandheden er jo nemlig, at eksempelvis et greenbunkerslag slås med et åbent køllehoved udefra for at få et stejlt sving og frembringe den slice, der vil kunne sende bolden tættere til hullet efter en blød landing.

Det er simpelthen opgaven for os at kunne beherske de ni forskellige slag – og vi kan blot ved at se på boldenes reaktion ”ude over driving range,” om vi er lykkedes med slaget eller ej.

Når man kan slå de forskellige slag efter de grundlæggende principper, vil man meget hurtigt opdage, at der dels kan ”arbejdes” med boldene, dels at der netop findes gode og solide ”dæmpede” slag – således at en hook kan blive til det højst eftertragtede draw for de knapt så langtslående spillere.

De langtslående har til gengæld mulighed for at sikre sig flere fairways-træf ved at lære at slå ”dæmpede” slice i form af fade, ja, endda måske det, som mange af de største stjerner igen og igen slår fra tee, nemlig et power-fade, som – jf. skemaet principielt kan opnås med alle svingbuer.

Skemaet giver dig mulighed for at komme videre med dit spil, som måske er stagneret omkring det at slå bolde lige.

Husk på Jack Nicklaus berømte ord: ”Hvis jeg slår et lige slag, er det en fejl!”

Måske har han ramt boldene på den måde, som Tuxen beskrev – eller også har han netop været enestående, når det gjaldt om at kunne beregne boldes hvilesteder.

Det skal vi andre også blive bedre til!

Mit forslag er, at du efter en kort opvarmning med dit 9-jern og de forskellige kortere slag til 50 meter mærket, starter de egentlige øvelser med dit 7-jern og slår de 9 forskellige boldflugter. Et kiks? Blæse være med det, videre! 9 slag i alt, færdig! (Med 7-jernet.) Nu gælder det 8-jernet, 6-jernet, 9-jernet, 5-jernet osv. osv.

Græd ikke over dårlige slag, men glæd dig konsekvent, fordi du gør dig umage. Det er umagen, der er vejen frem, og når du sidder i bilen på vej hjem, så ros dig selv, fordi du gør dig umage – og ikke, fordi du slog nogle gode slag. De kan være væk i morgen, men umagen gør, at de gode slag kommer igen!

At fejle er en væsentlig del af indlæring – måske den bedste! - og du må ikke forfalde til negative tanker om, at andre på driving range ryster på hovedet ad dig, når du i starten fumler dig frem. Der er ingen, der ryster på hovedet på banen, når du en dag kan genkende et hvilket som helst slag og ved, hvor der skal sættes ind for at rette det – og fremtiden kan være endnu mere motiverende: Tænk at slå et flot kurvet slag til en vanskelig pind! Alle kan lære det – du kan også – hvis du gør dig umage!

Og hånden på hjertet: Hvor mange af dine slag på par 3-hullerne går ligeud og rammer flagene?

Du vil hurtigt opdage fidusen: Bolden kan placeres mange steder i stancen – er det ikke nemmere at slå et push, hvis bolden er tilbage i stancen? Prøv dig frem og bliv dygtigere af dine egne fejl. Dem husker vi bedst!

Nyd dine kiksere til højre og venstre med alle mulige og umulige boldkurver – og glæd dig over en fantastisk tillægsgevinst: Din hånd-øje-koordination, der virkelig har glæde af alle de forskellige slag, får dig til at kunne ramme alle bolde solidt. Det har betydning ude i vanskeligt terræn på banen.

Lær din bold at kende med de mange forskellige slagtyper. Det virkelig morsomme er, at du bliver langt, langt bedre til det, du inderst inde ønsker, nemlig at slå lige slag.

De kommer som perler på en snor, når du metodisk har lært alle kikserne…

Jack Nicklaus sagde sikkert sin berømte sætning med et lille ironisk smil og som en ”undskyldning” for, at han havde lavet hole-in-one.

Kend årsag og virkning og gør dine bolde påregnelige.

 

User Comments:

  • Nemlig.

    05/07 - 2017 | Mads Drøschler

    Nemlig.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer