Nicolai Højgaard er nummer ni på amatørernes verdensrangliste. Han beviste på første runde af The Open, at han også kan gøre sig gældende blandt den professionelle elite.

Foto: Getty Images

Højgaard bedre end Mickelson i The Open

19/07 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Da Nicolai Højgaard puttede ud for en første runde i +1, var kun 22 spillere under par. Højgaard, som er kvalificeret til The Open via sit individuelle europamesterskab, har allerede prøvet at vinde blandt de professionelle på en bane med linkskarakteristika og masser af blæst, men der er langt fra ECCO Touren på Rømø til Carnoustie og årets tredje major.

Golfens største scene kunne dog ikke tage pusten fra den 17-årige majordebutant. Han lavede en tidlig bogey, men spillede sig under par med med birdies på hul fire og ni. Han holdt sig i røde tal frem til hul 12, og runden sluttede med et tabt slag på det altid modbydelige hul 18.

Højgaard ramte 12 greens i regulation og slog 31 putts (på green i hvert fald). Da han underskrev sit scorekort, svarede 72 slag, +1 til en delt 54. plads, men det tæller ikke for meget endnu. Først klokken 17.16 går den sidste bold på banen.

Der var milde forhold fra morgenstunden, og selvom vinden har taget en smule til, ser spillerne banen fra den mest medgørlige side. Det udnyttede amerikaneren Kevin Kisner. Efter en bogey på hul fem svarede han igen med en eagle, og senere fik han et endnu fastere greb om banen med øgenavnet ”Car-nasty”.

I -5 fører han med et slag foran sydafrikanerne Erik Van Rooyen og Zander Lombard.

Højgaard var i bold med de seneste to vindere af Players Championship, Si-Woo Kim og Webb Simpson, og selvom den danske landsholdsspiller tabte den indbyrdes kamp, så var det ikke til at se, at én er vinder af fem PGA Tour-titler inklusiv en major, og en anden deltager i sin første turnering på højeste niveau.

Simpson kom rundt to slag bedre end Højgaard, mens Kim spillede banen i par.

Mens Højgaard må vente til fredag med at få skovlen under de etablerede professionelle i sin egen bold, så har han allerede slået et af spillets største navne.

48-årige Phil Mickelson, som selv var et amatørfænomen for tre årtier siden, håber på at få fingre i The Claret Jug for anden gang, men han fik ikke den bedste start og underskrev en 73'er, +2.

Overraskende var det også at se spillere som Rafa Cabrera Bello, Tyrrell Hatton og Shane Lowry komme skidt fra start. Alle har de prøvet at vinde store mesterskaber på linksbaner, men de er at finde i +3 efter 18 huller.

Feltets anden dansker, Thorbjørn Olesen, indledte sin første runde i selskab med Rory McIlroy og Marc Leishman klokken 13.53.

Link til stillingen  

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,723,938
  • Unique Visitor:195,764
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,737
  • Blocked Users:12,482
  • Published Nodes:16,654
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.98.69
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,210
    • This week:11,968
    • This month:154,587
    • This year:3,724,804