Nicolai Højgaard har mulighed for at hente karrierens andet top-10 resultat på europatouren.

Foto: Getty Images

Højgaard og Winther deler 14. pladsen

16/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Siden Nicolai Højgaard i efteråret 2019 pressede Sergio Garcia til det sidste og sluttede på andenpladsen i KLM Open, har det 20-årige stortalent spillet 24 turneringer på europatouren. I dem har der været få højdepunkter - en 26. plads i English Championship tilbage i august, en 16. plads i Italian Open i oktober - men oftest er hans optrædener endt i skuffelse.

Talentet er der uden tvivl stadig, og der er en chance for at det bliver vist frem i weekenden ved Austrian Golf Open. Højgaard er på 14. pladsen efter to runder, og han har kun fem slag op til Alejandro Cañizares på førstepladsen.

Spanieren er syv under med et slag ned til Martin Kaymer og John Catlin på andenpladsen.

Højgaard var to under par ved dagens start, men midtvejs gennem sin anden runde var han tilbage i par for turneringen. Reaktionen kom på banens andet hul, hvor han fik dagens første birdie. Det blev starten på en serie på tre birdies i træk.

Resultatet af arbejdsdagen blev 72 slag. Den gav et fald på fire placeringer, men det til trods har Højgaard et godt udgangspunkt for at kæmpe med om topplaceringerne.

Det samme gælder Jeff Winther. Dagen startede med en doublebogey, og den tidligere greenkeeper nåede også at falde til tre over par for dagen, inden et par sene birdies fik ham tilbage til -2 for turneringen.

De to danskere på 14. pladsen er et slag foran Søren Kjeldsen. Med en 71’er nåede han frem til 20. pladsen i -1. Også Benjamin Poke klarede cuttet - hans andet ud af fire mulige i år. En runde i 73 slag og en samlet score i par giver vinderen af den seneste udgave af Q-School del i 31. pladsen.

Fem danskere er med videre til weekenden, og det er den dårligst placerede af finalisterne, som længe lignede nationens bedste bud på en vinder. Rasmus Højgaard nåede fire under for runden og fem under for turneringen, inden det kørte af sporet. 

En bogey på dagens 15. hul gjorde ikke den store skade, men det gjorde til gengæld den femdobbelte bogey, der fulgte lige i kølvandet. Fra at være nær førstepladsen blev det pludselig til en kamp for at klare cuttet for den bedst placerede dansker på verdensranglisten, OWGR.

Det lykkedes. Cuttet faldt i +3, og efter sin 75’er fredag på Diamond Country Club er Rasmus Højgaard +2 på en delt 47. plads. Selvom den sidste del af runden blev en monumental skuffelse, er et godt resultat ikke uden for rækkevidde. Højgaard har kun fem slag op til top-10 med to resterende runder.

Tidligt på dagen var Martin Leth Simonsen rundt i en 77’er, som ikke gav nogen chance for at avancere. Lucas Bjerregaard fik også et tidligt exit, selvom han gav sig selv en chance med to tidlige birdies. Til slut løb scoren i vejret og sendte Bjerregaard ud i kulden. 

Herfra kan han tage videre mod Gran Canaria, mens Simonsen skal søge golflykken i Sydafrika, hvor challengetouren indleder sæsonen i næste uge.

Link til stillingen

User Comments:

  • Lucas Bjerregaard

    16/04 - 2021 |

    Hvor længe kan en spiller som Lucas Bjerregaard bevare sit tourkort?....det hører efterhånden til sjældenhederne, at han klarer et cut.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,574,342
  • Unique Visitor:192,328
  • Registered Users:170,374
  • Unregistered Users:31,642
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,607
  • Unpublished Nodes:328
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.130.97
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,931
    • This week:100,569
    • This month:449,198
    • This year:3,575,148