De danske deltagere ved Youth Olympics Game mødte Kronprins Frederik.

Højgaard slutter i top-10, langt fra medaljerne

11/10 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

En delt syvendeplads, fire slag fra tredjepladsen, var udgangspunktet for europamester og verdensmester, Nicolai Højgaard, inden de afgørende 18 huller ved Youth Olympic Games. 

Der var brug for en hurtig start for at komme op i kampen om medaljerne, men i stedet blev det til en doublebogey på Hurlingham Clubs andet hul i Buenos Aires. Det blev også til fire bogeys, inden dagens eneste birdie blev noteret på 16. hul. 

Resultatet blev en 75'er, +5, og det fik totalscoren for de 54 huller til +8. Det rakte til en delt niendeplads, så efter en sæson, der gav et hav af trofæer, må den 17-årige fra Gyttegaard noget uvant tage fra Argentina uden andet end oplevelsen.

Det samme gælder Anne Normann. Torsdag brugte talentet fra Rungsted 76 slag. Det gav et hop på to placeringer i stillingen til en delt 22. plads. Samlet sluttede Normann 24 slag over par.

Vinderen i pigernes turnering blev Kim Grace fra Australien i +1. Se resultatet her.
I drengenes turnering blev det også til australsk sejr, da Karl Vilips forsvarede sin førsteplads. Han sluttede fire under par. Fra Højgaard til podiet var der syv slag. Se resultatet her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer