Marcus Helligkilde blev bedste dansker på Nordic League denne uge.

Foto: Jens Morten

Helligkilde nærmer sig førstepladsen på Road to Europa

27/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Der var en håndfuld gode bud på en dansk vinder af V Sport Challenge at PGA Sweden National, men det blev et par svenskere, som skilte sig ud fra flokken under de afgørende 18 huller.

Niclas Johansson startede dagen på en delt førsteplads, og han gik en glimrende finale i 64 slag med otte birdies og 10 pars. 

Det var ikke nok til sejren.

Joakim Wikström, nummer to fra sidste uges Esbjerg Open, byggede videre på den gode form i Malmø. Han var nummer 10 efter 36 huller, men tre birdies i træk fra fjerde hul satte gang et angreb på toppen. Wikström fulgte op med dagens eneste bogey, blot for at score eagle på ottende hul.

Fire under efter ni huller var en ganske god start, men det bedste var stadig i vente for den 28-årige svensker. Turneringens sidste ni huller bød på fem birdies og en eagle. Det gav 29 slag for bag-ni og 61 samlet for runden, nok til en totalscore i -17 og en sejr på et slag ned til Johansson.

Marcus Helligkilde blev bedste dansker på den anden side af Øresundsbroen. En finalerunde i 68 slag gav en samlet score i -11. Helligkilde tog til Sverige som nummer to på Road to Europa, og efter en delt fjerdeplads er han stadig nummer to. Afstanden op til Jeppe Huldahl blev reduceret til kun 193 point (euro), da Huldahl missede cuttet og ikke tjente penge denne uge.

Christian Jacobsen, John Axelsen og Jakob Kollerup delte 13. pladsen i -7.

Lasse Jensen var kun et slag fra førstepladsen inden finalerunden, men en skuffende dag i 74 slag sendte ham helt ned til 27. pladsen i -5, samme score som Nicolai Tinning og Peter Launer Bæk sluttede i.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,618,041
  • Unique Visitor:193,738
  • Registered Users:170,733
  • Unregistered Users:31,691
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,624
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.130.97
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,299
    • This week:106,249
    • This month:453,088
    • This year:3,618,872