Henrik Stenson har udsigt til en spændende weekend ved Arnold Palmer Invitational,

Foto: Getty Images

Henrik Stenson holdt sig i front, og Tiger faldt tilbage

16/03 - 2018 | Martin Rahbech

Et topresultat er indenfor rækkevidde for Henrik Stenson ved Arnold Palmer Invitationa. Han fulgte fredag sin flotte åbningsrunde i -8 op med en 69’er (-3) som var bogeyfri med tre birdies.

- I dag var ikke ligeså god som i går, men det var vigtigt, at jeg reddede par på 16., 17. og 18. Tre under er aldrig dårligt på en bane som denne, sagde Henrik Stenson efter runden.

Men sin total i -11 deler han førstepladsen med Bryson DeChambeau. Den 24-årige amerikaner spillede en stærk anden runde i 66 slag.

Tiger Woods ligger noget længere tilbage. Han var +2 efter de første ni huller på sin anden runde. Men han fik vist glimt af klasse, da han på 12. hul havde et putt for eagle fra 12 meter, og det blev fulgt op med et vellykket birdieputt fra lidt over en halv meter.

Han kom tilbage til par for runden på 16. hul. Han missede fairway med sit drive, men det holdt ham ikke tilbage. Han reddede sig forment fra rougen og have et eagleputt fra knap otte meter. Det blev vekslet til en sikker birdie. 

Han var helt tæt på at slutte med en birdie, da han på 18. hul havde et birdieputt fra godt fire meter, og det tog lige en runde i hulkanten, og Tiger gik i knæ med ærgrelse, da den kiksede, man han sluttede med par på 18. og for runden.

Samlet er Tiger Woods altså i -4 på en foreløbig 17. plads med 34 spillere stadig i aktion på banen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer