Danmarks herrelandshold sluttede på fjerdepladsen ved EM i Sverige.

Foto: EGA

Herrerne og pigerne har ryggen mod muren

12/07 - 2019 | Mikkel Ring Christensen

Der er stadig mulighed for, at Danmarks herrer kan vinde hold-EM for første gang nogensinde, men håbet hænger i en tynd tråd efter formiddagens spil i semifinalen mod værterne fra Sverige.

De to konstellationer, der var så overlegne i foursomes mod Irland i kvartfinalen, fik genvalg til semifinalen, men fredag fik de ikke samme positive udfald på Ljunghusen Golfklubb. 

John Axelsen og Andreas Hillersborg Sørensen tabte med 2&1, og på trods af, at Alexander Frances og Rasmus Neergaard-Petersen var 1up efter 15 huller, så fik svenskerne først lukket hullet, og på først ekstrahul tog hjemmeholdet sig af pointet.

0-2 ved frokosten betyder, at Danmark har brug for at vinde fire point ud af fem mulige i singles.

Måske kan herrerne drage inspiration fra pigelandsholdet, som torsdag var bagud 0-2, men spillede suverænt om eftermiddagen og endte med en sejr på 4,5-2,5.

Det var sådan, de kvalificerede sig til semifinalen mod Tyskland, og efter 12 huller førte Natacha Høst Husted og Alberte Thuesen deres foursome 2up, mens Anne Normann og Amalie Leth-Nissen var 4down.

Det blev tyskerne, som sluttede stærkest af på Parador de El Saler. Normann og Leth-Nissen tabte 6&4, og Høst husted og Thuesen formåede ikke at bringe balance i stillingen. Tyskerne halede den danske duo i land og fortsatte i ufortrøden stil, indtil pointet var deres med en sejr på 2&1.

Derfor skal de danske piger ud i en redningsaktion af samme slags, som de præsterede torsdag, hvis de fortsat skal holde liv i gulddrømmene.

Stillingen hos herrerne
Stillingen hos pigerne

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer