Justin Thomas går efter sæsonens tredje sejr og førstepladsen på verdensranglisten i Wells Fargo Championship.

Foto: Getty Images

Justin Thomas kan tage tronen

02/05 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Det er noget af en tur, Justin Thomas har taget de seneste 18 måneder. I det tidsrum er amerikaneren, som fyldte 25 år søndag, gået fra at have en  enkelt sejr på PGA Touren til otte. Den største af dem kom i august, da han  vandt sin første major på Quail Hollow Club.

Samme bane er vært for ugens Wells Fargo Championship, og der får Thomas muligheden for at nå en ny milepæl i karrieren. Dustin Johnson, nummer ét i verden siden februar 2017, spiller ikke med i turneringen, og det kan komme til at koste ham duksepladsen. Med en udelt 12. plads (forudsat at der ikke kommer sene afbud) vil Thomas overtage førstepladsen.

Han har tidligere haft chancen for at detronisere Johnson, men forventningspresset gik ud over kvaliteten af spillet. Skal man tro Thomas på ordet, er det ikke et problem denne gang.  

- Jeg er ikke bekymret eller lægger for meget pres på mig selv. Jeg vil forsøge at give mig en chance for at vinde turneringen, og hvis det sker, så er det sandsynligvis godt nok. Men jeg håber på at have førstepladsen meget længere tid end én uge, så jeg fokuserer mere på, hvor lang tid, jeg kan være der, i stedet for bare at nå dertil, sagde han til Golf Channel forud for turneringen.

Seks af verdens top-10 er med i feltet, og det har givet arrangørerne mulighed for at danne nogle overordentligt attraktive trebolde de første runder.

Rory McIlroy er på morgenholdet klokken 13.30 dansk tid sammen med Paul Casey og James Hahn. Klokken 13.40 slår Jason Day, Phil Mickelson og Daniel Berger ud.

Justin Thomas skal spille med Rickie Fowler og den forsvarende mester, Brian Harman klokken 18.40. 10 minutter senere bliver det tid til vinderen af The Masters, Patrick Reed, Tiger Woods og Brooks Koepka. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:673,953
  • Unique Visitor:77,378
  • Registered Users:157,180
  • Unregistered Users:31,181
  • Blocked Users:12,353
  • Published Nodes:14,947
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.200.236.68
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,860
    • This week:148,092
    • This month:476,842
    • This year:674,098