Tyrrell Hatton modtog 1.335 Race to Dubai-point for sin sejr i årets første turnering på europatouren og 48 point til verdensranglisten. Til Ryder Cup-listerne bliver de point ganget med halvanden, og det bringer englænderen på kurs mod sin anden Ryder Cup-deltagelse.

Foto: Getty Images

Kapløbet frem mod Ryder Cup er genoptaget

25/01 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Den europæiske Ryder Cup-kvalifikation er igen i fuld sving. Kampen om en plads på Padraig Harringtons hold blev indledt under BMW PGA Championship i september 2019, men udbruddet af Covid-19 pandemien førte til en beslutning om at fryse de to kvalifikationslister. Altså blev der ikke indsamlet point efter Qatar Masters tilbage i marts sidste år. 

Nu viser kalenderen 2021, og dermed er der igen point på højkant. Allerede for tre uger siden blev World Points List genaktiveret, og med sin sejr søndag i Abu Dhabi bragte Tyrrell Hatton sig i en favorabel position til at kvalificere sig via European Points List.

Ryder Cup var oprindeligt planlagt til at blive afviklet på Whistling Straits i september 2020. Udsættelsen på et år har ført til ændringer i kvalifikationskriterierne. Når slaget mod USA indledes, vil det være to år siden, kvalifikationen startede. For at sikre formstærke spillere på holdet, er der blevet lagt større vægt på pointene, jo nærmere vi kommer afslutningen på kvalifiktionen 12. september. 

Hvert point indtjent frem til coronapausen tæller et point.
Point optjent mellem 1. januar og 9. maj ganges med 1,5.
Point optjent mellem 12. maj og 12. september ganges med 2.

Fire spillere kvalificerer sig via European Points List, mens fem kommer med til Wisconsin via World Points List. De tre sidste pladser råder Harrington frit over.

Pausen i kvalifikationen var ikke gavnlig set med danske øjne. Rasmus Højgaards sublime form i sommeren 2020 var værdiløs i Ryder Cup-sammenhæng, ligesom Joachim B. Hansens sejr i Joburg Open ikke kommer til at tælle med på nogen af listerne. Derfor er der ingen dansk repræsentation i top-20 på hverken European Points List eller World Points List. 

European Points List

1. Tommy Fleetwood 4.219,32
2. Tyrrell Hatton 4.125,87
3. Jon Rahm 3.747,50
4. Rory McIlroy 3.429,44

5. Victor Perez 2.731,15
6. Bernd Wiesberger 2.284,48
7. Matthew Fitzpatrick 2.197,41
8. Danny Willett 2.107,82
9. Lee Westwood 1.905,13
10. Matthias Schwab 1.731,91

(danskernes placeringer)
24. Joachim B. Hansen 889,90
48. Rasmus Højgaard 535,41
57. Jeff winther 405,39
72. Søren Kjeldsen 291,13
91. Lucas Bjerregaard 177,00

World Points List

1. Jon Rahm 232,90  
2. Tyrrell Hatton 216,55
3. Rory McIlroy 199,99
4. Tommy Fleetwood 146,29
5. Victor Perez 114,79
6. Danny Willett 97,79 
7. Matthew Fitzpatrick 91,11
8. Lee Westwood 79,38
9. Bernd Wiesberger 77,10

10. Rafa Cabrera Bello 75,75

(danskernes placeringer)
33. Joachim B. Hansen 32,14
35. Rasmus Højgaard 31,22
64. Jeff Winther 17,68
92. Søren Kjeldsen 10,37
97. Jeppe Huldahl 8.00

De fremhævede navne er de ni, som ligger til direkte kvalifikation. Det kan der blive lavet om på allerede denne uge, når der spilles Farmers Insurance Open på PGA Touren og Dubai Desert Classic på europatouren. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,605,325
  • Unique Visitor:156,759
  • Registered Users:163,031
  • Unregistered Users:31,199
  • Blocked Users:12,431
  • Published Nodes:16,008
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,722
    • This week:77,605
    • This month:338,842
    • This year:2,605,820