Søren Kjeldsen har nu lovet at komme til Made in Denmark

Foto: Henrik Schou

Kjeldsen kommer til Made in Denmark

27/06 - 2017 | Claus Rødgaard Thomsen

Arrangørerne af Made in Denmark ånder formenligt lettet op.

På sin facebook-side skriver Søren Kjeldsen nemlig, at han kommer til Made in Denmark. Også selvom han måtte kvalificere sig til dette års FedEx Cup-slutspil.

Det har der ellers været tvivl om. Men nu har Kjeldsen altså besluttet at stille op.

Han er lige nu nummer 75 i verden, men selvom han er dalet på verdensranglisten er han stadig den højest rangerende dansker i verden.

Samtidig er nordjyden utvivlsomt det største trækplaster, når Made in Denmark afvikles. Kjeldsen har et helt særligt forhold til publikum i Himmerland, der i 2015 hyldede ham personligt på 16. hul i anledning af, at han rundede de 500 turneringer på europatouren.

På PGA Tour ligger han lige nu nummer 134 på FedEx Cup-listen og mangler dermed lidt for at komme blandt de 125, som kvalificerer sig til slutspillet. Men selvom han måtte avancere henover sommeren, vil han altså prioritere at stille op til Made in Denmark, som begynder den 24. august.

User Comments:

  • Skal han ikke det?

    28/06 - 2017 | Denny Christensen

    Jeg mener at der blev indført en regel på ET om at ET spillere skal stille op i mindst 1 turnering i deres hjemland - hvis dette gælder er det jo lige som givet...

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer