Søren Kjeldsen skal sammen med makkeren Thorbjørn Olesen præstere i weekenden, hvis sejren ved World Cup of Golf skal forsvares

Foto: Getty Images

Kjeldsen ser frem til det nye format i weekenden.

18/05 - 2018 | Martin Rahbech

Der er helt nye toner på europatouren med Belgian Knockout.

Der blev torsdag og fredag spilles slagspil, men 64 spillere rykkede videre til hulspillet, det begynder lørdag.

Det trak dog længe ud for de 64 var fundet, men to af danskere klarede sig videre i sikker stil.

Et af de lovende danske indslag kom fra Søren Kjeldsen, der torsdag fyldte 43 år.

Han spillede fredag sin anden runde i 66 slag og samlet er han i -6 på tredjepladsen delt med blandt andre Jeff Winther, og Kjeldsen var glad for sin runde.

- Det har ikke været en stor sæson for mig indtil videre. Så det var en rar overraskelse for mig. Jeg klarede nogle putts, og det var nøglen, sagde Søren Kjeldsen til europatouren, hvor han også så positivt frem mod weekenden.

- Jeg synes det er et rigtig godt format. Jeg ser virkelig frem til weekenden. Det bliver spændende. Der er 9 huller, og det bliver lidt hurtigere. Alle som kommer med i morgen føler de har en fornuftig chance, sagde Søren Kjeldsen, der også havde roser til banen.

Joachim B. Hansen kom videre fra 24. pladsen i samlet -2 efter en anden runde i -3.
Anders Hansen spillede sig også videre fra den delte 39. plads i par.

Der skulle kæmpes ekstra for de sidste pladser, for kun 64 spillere kunne komme med i weekenden.
11 spillere kæmpede om de sidste otte pladser. Der blev spillet fra 10. og 18. hul i fembolde og seksbolde for at komme videre. 
Efter et par lange omspil i efterhånden køligere vejr over Rinkven International Golf Club i Antwerpen blev de otte spillere fundet.

Lasse Jensen endte på 68. pladsen ét slag fra det kæmpe omspil. 

Lørdag går det så løs med hulspil over ni huller. Spillerne, der sluttede i top 16 tager den fordel med sig til lørdagens runde, at de går videre hvis de deler deres matcher efter de ni huller.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer