Brooks Koepka blev nummer to i sin seneste turnering, WGC - Workday Championship, og så ud til at være klar til majorsæsonen. Det er der nu bragt tvivl om.

Foto: Getty Images

Koepka går glip af The Players med skade

08/03 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

En ny knæskade kommer til at koste Brooks Koepka deltagelse i ugens Players Championship. Skaden på højre knæ kommer kort tid efter, at Koepka meldte sig helt klar efter en langvarig skade på venstre knæ, som fik den 30-årige til at tvivle på, om der var en vej tilbage til toppen.

I februar vandt Brooks Koepka sin første turnering siden sommeren 2019, og efter sejren i Waste Management Phoenix Open åbnede han op omkring de fysiske problemer. 

 - Jeg har været et mørkt sted i halvandet år, så det er rart endelig at se resultater. Der var en periode på to måneders tid, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved, om jeg nogensinde kunne blive noget nær den samme golfspiller, jeg var. 

- Mit knæ, uanset hvor hårdt jeg arbejdede med Derek, min træner, følte jeg bare ikke, at der blev gjort fremskridt. Der var mange tårer, tvivl og et mentalt mørke. Det kræver meget at arbejde sig fri af det.

Knæskaden kostede Koepka deltagelse i sidste års FedEx Cup-slutspil og US Open, og det ser ikke ud til, at han helt kan lægge problemerne bag sig. Søndag kom det frem, at Koepka kommer til at gå glip af et andet af årets store højdepunkter - The Players Championship. 

Koepkas manager, Blake Smith, udtalte følgende, efter den firedobbelte majorvinder trak sig fra flagskibsturneringen på TPC Sawgrass.

- Brooks har overanstrengt sit højre knæ og har planlagt en ny konsultation med læger denne uge for at få en mere omfattende evaluering. Vi vil være i stand til at komme med yderligere opdateringer og information, når vi lærer mere.

Koepka har gentagne gange slået fast, at det eneste, han for alvor går op i, det er majors. The Masters spilles om fire uger. Koepka gik glip af årets første major i 2018 på grund af en håndledsskade.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,792,868
  • Unique Visitor:196,530
  • Registered Users:171,161
  • Unregistered Users:31,744
  • Blocked Users:12,488
  • Published Nodes:16,674
  • Unpublished Nodes:330
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.235.227.117
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:96
    • This week:9,977
    • This month:47,145
    • This year:3,793,739