Brooks Koepka var velspillende under sin første runde i tre måneder.

Foto: Getty Images

Koepka tilbage i topform

16/01 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Brooks Koepka har været bænket siden oktober, men torsdag vendte han tilbage til turneringsgolf, og under første runde af Abu Dhabi HSBC Golf Championship så verdens nummer et ikke ud til at være plaget af den knæskade, som han døjede med gennem 2019. Den firedobbelte majorvinder lagde ud med en bogeyfri runde i 66 slag, hvilket giver en delt tredjeplads.

- Jeg er begejstret, og det er rart at være i stand til at træne igen. Sidste år kunne jeg ikke træne. Det gjorde for ondt, og jeg kunne ikke gøre de ting, jeg gerne ville.  

- Jeg sagde til mit team sidste år, at jeg vil rededikere mig de næste fem-seks år, og så må vi se, hvor jeg er, sagde Koepka til europatouren.

Seks birdies og 12 pars blev det til på Abu Dhabi Golf Club, og med sin 66'er er Koepka to slag fra førstepladsen i ørkenen.

- Det er godt at være tilbage. Jeg har naturligvis savnet at konkurrere. Jeg spillede rigtig solidt. Missede et par putts tidligt på runden, hvis jeg skal finde noget at klage over. Jeg drivede bolden godt, kontrollerede boldflugten og længderne rigtig godt, og det er det, man har brug for herude, sagde han.

Kun Renato Paratore og Shaun Norris overgik verdens bedste spiller på førstedagen. Begge fik birdies på halvdelen af banens huller og skrev under på runder i -8.

15 spillere fra verdens top-50 er til start i Rolex Series-turneringen, og blandt profilerne fik spanierne Sergio Garcia og Rafa Cabrera Bello fornuftige udlæg med runder i 67 slag. Bryson DeChambeau havde mindre held i sprøjten. En runde i par rækker blot til en delt 72. plads, et slag fra cutgrænsen.

Den er to rutinerede danskere på den rigtige side af. Søren Kjeldsen blev nummer fem for et år siden, og han har givet sig selv en ny chance for at hente et flot resultat på den lange, normalt krævende bane. 

Den 44-årige, som spiller sin turnering nummer 600 på europatouren, lavede fire birdies og to bogeys for en runde i 70 slag og en delt 33. plads. Thomas Bjørn er et slag efter på 50. pladsen.

De yngre danskere skal stramme sig an fredag, hvis de skal med videre til weekenden i kampen om de syv milllioner dollars. Jeff Winther brugte 73 slag og er nummer 81; Rasmus Højgaard er nummer 121 i +5; og Joachim B. Hansen er blandt de sidste i +8.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:36,903
  • Unique Visitor:10,642
  • Registered Users:153,331
  • Unregistered Users:30,801
  • Blocked Users:12,333
  • Published Nodes:14,374
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:75.101.173.236
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,813
    • This week:36,912
    • This month:36,912
    • This year:36,912