Nanna Koerstz Madsen er stærkt spillende.

Foto: Getty Images

Koerstz Madsen skriver historie

23/07 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Et fem slags forspring var aldrig i fare for at blive sat over styr, da Nanna Koerstz Madsen kørte sejren hjem i Danielle Downey Credit Union Classic. I stedet udvidede hun afstanden til den nærmeste forfølger til syv slag.

Den 22-årige dansker producerede syv birdies og afleverede en 66'er på Brook Lea Country Club. Hendes total i -22 smadrede rekorden for laveste samlede score i tourens historie med tre slag.

Magtdemonstrationen var samtidig et farvel til Symetra Touren. Koerstz Madsen har vokset sig for stor til rugekassen og er klar til at dyste mod verdensstjernerne på LPGA. Det var sæsonens tredje sejr, hvilket udløser øjeblikkelig oprykning til verdens stærkeste tour.

Uanset hvordan hun ender på pengelisten, så vil hun resten af sæsonen og i 2018 have en stærkere kategori end de øvrige nye medlemmer, så der bliver glimrende mulighed for at komme i kamp mod verdenstoppen.

Link til resultatet.

User Comments:

  • fedt

    31/07 - 2017 | jess Krelskov

    Det er så stærkt spillet. www.golfsverige.dk

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer