Nanna Koerstz Madsen er to slag fra cutgrænsen efter en 74'er onsdag.

Foto: Getty Images

Nanna nærmer sig ny sejr

02/07 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Klokken 19.20 dansk tid går Nanna Koerstz Madsen på banen til en runde, der kan vende op og ned på sæsonen. Som nummer ét på Symetra Touren er hun allerede godt på vej mod LPGA Touren i 2018, men en tredje sejr vil føre til øjeblikkelig oprykning.

Den er mulig i Tullymore Classic, da den 22-årige dansker er på tredjepladsen inden de afgørende 18 huller. En eagle var med til at få Koerstz Madsen rundt i 68 slag på Tullymore Golf Resort, og samlet er hun 10 under par.

Derfra er der fire slag til førstepladsen, som indehaves af amerkanske Lindsey Weaver to slag foran kineseren Yu Liu.

Koerstz Madsen fører pengelisten med 58.724 dollars. De 10 bedste ved sæsonens afslutning opnår forfremmelse til verdens stærkeste tour, og i 2016 gav 67.577 dollars en 10. plads. 

Link til stillingen.   

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer