Nanna Koerstz Madsen er nummer 56 på ugens verdensrangliste. Med et topresultat i Thailand kan hun bryde ind i top-50 for første gang i karrieren.

Foto: Getty Images

Nanna og Nicole går lavt på førstedagen

06/05 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Nanna Koerstz Madsen slår langt, og med stor længde må man acceptere, at der nogle gange kommer en skævert. Ikke torsdag, hvor Koerstz Madsen tog hul på Honda LPGA Thailand i fornem stil. 

Den 26-årige dansker ramte alle 14 fairways på Siam Country Club og var kun sjældent i problemer. Hun noterede syv birdies og klarede sig rundt uden et eneste tabt slag.

- Jeg er glad for runden. Jeg ramte alle fairways, jeg kunne, slog nogle gode approach-slag, havde mange gode birdiechancer, sagde Koerstz Madsen efter runden.

Scoren i 65 slag giver en delt tredjeplads med Ariya Jutanugarn fra Thailand. Spillerne på førstepladsen nyder også hjemmebanefordel denne uge. Atthaya Thitikul og den seneste majorvinder, Patty Tavatanakit, klarede sig begge rundt otte slag under par.

Koerstz Madsen havde svært ved at håndtere varmen sidste uge i Singapore, og det kunne ses på resultatet. Forholdene var noget mildere, da starten gik til ugens turnering, og dermed vendte den senere tids gode spil også tilbage.

- Jeg begik nogle få fejl, men så fik jeg reddet par med en god ind-og-i et par gange. Resten af vejen var det ret solidt. Jeg havde stort set birdiechancer på resten af hullerne, sagde Koerstz Madsen.

Også Nicole Broch Larsen kan glæde sig over et godt udlæg. Det blev til både en eagle og seks birdies på vej mod en 67’er. Den score rækker til en delt ottendeplads blandt de 72 deltagere.

Til gengæld måtte Emily Pedersen nøjes med en noget mere beskeden score. Hun noterede 16 pars på en runde i par, som rækker til en delt 43. plads.

Der spilles om 1,6 millioner dollars, og der er intet cut i turneringen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,726,177
  • Unique Visitor:195,797
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,738
  • Blocked Users:12,483
  • Published Nodes:16,654
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.239.179.228
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:424
    • This week:10,139
    • This month:125,832
    • This year:3,727,044