Natacha Høst Husted havde ingen problemer med at køre sejren hjem i Asserbo Pokalen.

Natacha Høst Husted sejrede sikkert

25/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Med en føring på syv slag havde Natacha Høst Husted ingen problemer med at køre sejren hjem i Asserbo Pokalen. Under søndagens finalerunde var landsholdsspilleren fra Smørum igen blandt de bedste. 

Efter en banerekord lørdag var Husted 11 under par. Hun nåede til -14 efter 23 af turneringens 36 huller. Det havde kun kosmetisk betydning, at det 19-årige talent derfra spillede runden færdig i 73 slag, +1. 

Det gav en dominerende sejr på otte slag. Husted sluttede 10 slag under par. Udover vinderen sluttede kun Cecilie Finne-Ipsen og Emma Bunch under par. De delte andenpladsen i -2.

Blandt herrerne var der mere spænding om sejren. Søren Moldow førte med tre slag efter første runde, men efter solidt spil i løbet af de første 14 huller sluttede Willian Gøth-Rasmussen af med birdie på 15. Hul og eagle på 17.

Det gav en runde i -2, og den samme score blev Helsingør-spillerens total for turneringen.

Hjemmebanespilleren Moldow var seks slag over par efter seks huller, men på bag-ni fandt han nogle af de gode takter, som førte til en 64’er lørdag. En par på sidste hul ville have rakt til sejren, men det blev til bogey, og i sidste ende løb Gøth-Rasmussen med sejren.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,538,635
  • Unique Visitor:121,985
  • Registered Users:160,611
  • Unregistered Users:31,223
  • Blocked Users:12,391
  • Published Nodes:15,492
  • Unpublished Nodes:288
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.238.190.82
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,311
    • This week:99,292
    • This month:385,618
    • This year:1,538,938