Nick Watney var den første spiller på PGA Touren med Coronavirus. Selvom han fortst tester positiv, har han fået tilladelse til at spille med i Workday Charity Open

Foto: Getty Images

PGA Touren samler coronabold efter ændring af virusprotokol

09/07 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Dylan Frittelli, Nick Watney og Denny McCarthy har erfaringer at dele med hinanden, når de sammen går på banen til Workday Charity Open på Muirfield Village. Det er heldigt, for de får ikke mulighed for at komme i nærheden af nogen andre kollegaer. 

Alle tre har afleveret positive tests for COVID-19, og det gør de stadig. Alligevel har PGA Touren tilladt de tre at stille til start i ugens turnering efter en ændring i tourens protokol for Coronavirus.

- Tourens medicinske rådgivere og CDC (Center for Desease Control red.) har indikeret, at "polymerise chain reaction" (PCR) tests har vist en mulighed for at spore viralt RNA selv efter den infektiøse virus ikke længere er til stede. Det ville potentielt kunne give vedvarende positive resultater, selvom personen ikke længere er smitsom, skriver PGA Touren i offentliggørelsen af det nye reglement.

- I de tidlige stadier af sygdommen antages virussen at være aktiv og smitsom. Som tiden går, og som symptomerne svinder og patienten ikke længere har feber, og der er gået 10 dage, på det tidspunkt er det antaget at den virus, som spores i testen, ikke længere er aktiv eller smitsom, udtaler Dr. Hospel.

- Ud fra det, vi har lært undervejs, er der tilfælde af, at nogle personer kan fortsætte med at teste positiv i uger eller måneder efter deres sygdom startede, og det er antaget, at de personer ikke længere er smitsomme, og man i stedet samler død virus op under testen. De formodes ikke at være smitsomme på det tidspunkt, udtaler Hospel.

Efter justeringen af tourens politik omkring Coronavirus vil spillere eller caddies, som tester positiv men ikke anses for at være en smitterisiko, kun kunne gå i bold med andre i samme situation eller blive sendt ud alene. Desuden vil de ikke have adgang til indendørs faciliteter.

Det åbner døren på klem for nogle besynderlige scenarier. Skulle en af de tre i COVID-19 bolden for eksempel lægge sig på førstepladsen efter to dage, ville det medføre en førerbold med kun en eneste spiller lørdag. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:112,134
  • Unique Visitor:24,530
  • Registered Users:153,829
  • Unregistered Users:30,889
  • Blocked Users:12,335
  • Published Nodes:14,399
  • Unpublished Nodes:245
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.228.11.9
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,849
    • This week:105,856
    • This month:112,166
    • This year:112,166