Kun 12 måneder efter sin professionelle debut er Jon Rahm den femtebedste europæer på verdensranglisten.

Foto: Getty Images

Rahm gør sin entré i Europa

28/06 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Det er kun et år siden, Jon Rahm fik sin professionelle debut, men hvilket år, det har været. Den 22-årige spanier har vundet på PGA Touren og har hentet syv øvrige top-5 placeringer. Den enorme succes har givet mulighed for at tage medlemskab af europatouren, og denne uge stiller han for første gang op som professionel i Europa.

HNA Open de France har fået et stort rygstød efter at være blevet inkluderet i Rolex Series, så der er syv millioner dollars at spille om, og Rahm stiller til start som den næsthøjest rangerede spiller i feltet.

Få spillere gennem historien har oplevet en så hurtig opstigning gennem rækkerne, og for hovedpersonen er det også svært at rumme.

- Jeg kan næsten ikke tro det. Jeg føler, at hvis jeg stopper op og tænker på det, så kommer jeg til at gå glip af den næste store ting. Det er faktisk en smule skræmmende, for jeg ved ikke, om jeg vil være i stand til at forbedre mig næste år. Forventningerne kommer til at være rigtig høje efter i år. Alting er sket hurtigere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig, sagde Rahm på tirsdagens pressemøde.

Turneringen spilles vanen tro på Le Golf National nær Paris. I 2018 spilles Ryder Cup samme sted, og alt peger i retning af, at den unge spanier kommer til at blive en af kaptajn Bjørns 12 udvalgte. 

Banen er ikke fremmed for verdens nummer 11, for som junior spillede han med European Young Masters 2009, og selvom der er foretaget markante ændringer på anlægget, så kan han lide udfordringerne.

- Det er naturligvis en smuk bane. Det er et fremragende design. Den udfordrer i alle aspekter af spillet. Man skal stort set bruge alle køller i baggen, og baner, der tvinger en til det, er rigtig sjove at spille. Altså, jeg kan ikke finde noget dårligt at sige om banen. Den er virkelig fantastisk, sagde han.

Godt nok bliver Open de France Rahms første turnering i Europa, men han ankommer som nummer tre på Race to Dubai. Takket være en andenplads og en tredjeplads i årets to første World Golf Championships har han allerede tjent over halvanden million euro. Selvom de to seneste turneringer har resulteret i missede cuts, så er der gode chancer for, at han vil få en god check med fra Frankrig, når turen næste uge går til Irland.

Fem danskere er taget til Paris. I modsætning til sidste år har Søren Kjeldsen valgt Frankrig frem for USA. Han bliver gjort selskab af Bjørn, Lucas Bjerregaard, Thorbjørn Olesen og Lasse Jensen.

Link til stillingen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:48,761
  • Unique Visitor:13,516
  • Registered Users:153,413
  • Unregistered Users:30,811
  • Blocked Users:12,333
  • Published Nodes:14,379
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:75.101.173.236
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:14,679
    • This week:48,778
    • This month:48,778
    • This year:48,778