Halvandet år efter sin første turnering som professionel er Rasmus Højgaard på vej til at bryde ind i top-100 på OWGR.

Foto: Getty Images

Rasmus Højgaard spiller sig til tredjeplads og billet til US Open

09/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Tre ugers arbejde med en andenplads, en sjetteplads og en tredjeplads som resultat: Rasmus Højgaard har ikke vundet en turnering i den britiske turneringsserie, men han har været den helt store åbenbaring i genstarten af europatouren.

Ikke dermed sagt, hans evner var ukendte før. Sejren i december måneds AfrAsia Bank Mauritius Open viste, at han var i stand til at tage succesen fra amatørrækkerne med på europatouren. Nu får han mulighed for at prøve sig af blandt den absolutte verdenselite i den hårdeste af alle golfturneringer.

De 10 bedste akkumuleret efter fem turneringer af The UK Swing kvalificerer sig til US Open i september, og allerede efter tre uger har 19-årige Højgaard sikret sig en plads på Winged Foot i New York.

Det er to uger siden, han med en andenplads i Betfred British Masters blev Danmarks bedste golfspiller, og med ugens tredjeplads i English Championship ligger han til at rykke ind i top-100 på verdensranglisten for første gang i karrieren.

Det er ikke til at sige, hvor langt Rasmus Højgaard kan drive golfen, men det skal blive yderst interessant at følge hans færd de kommende måneder, år og årtier. Tid er der nok af. Han fylder først 20 år til marts. Danmarks mest vindende spiller gennem tiderne, Thomas Bjørn, var 25 år, da han vandt sin første titel på europatouren. Thorbjørn Olesen var 22 år, da han løftede sit første trofæ.

Mens Højgaard de seneste to uger spillede med om sejren, måtte han nøjes med at kæmpe om sekundære placeringer på Hanbury Manor Country Club nord for London.

Andy Sullivan var fem slag foran den nærmeste forfølger inden finalerunden og ni slag foran Højgaard. Det fik ikke den unge dansker til at tage foden af speederen, og med syv birdies og 11 pars gik han en 64’er søndag.

Det var dagens bedste score, delt med Scott Jamieson, og den sendte Højgaard 13 placeringer op i stillingen til tredjepladsen i -19.

Spanske Adrian Otaegui formåede at reducere Sullivans forspring til tre slag midt på runden, men derfra rykkede englænderen fri, mens spanieren gik i stå. I sidste ende måtte Otaegui kæmpe for en score i -20 og for at holde Højgaard bag sig. 

Sullivan kom rundt i 65 slag, -6, og nåede til -27 samlet. Det er kun to slag fra Ernie Els’ scoringsrekord i forhold til par på europatouren.   

Det var Sullivans fjerde sejr i karrieren på europatouren og hans første siden 2015.

Efter 54 huller havde Martin Leth Simonsen de bedste chancer for at hente et dansk topresultat. Han var kun to slag fra andenpladsen, men søndag var der langt mellem birdies og ikke nær så langt mellem bogeys. Han spillede banen to slag over par og tabte 20 placeringer.

I -12 blev det til en delt 26. plads med blandt andre Nicolai Højgaard. 67, 68, 69, 68 vidner om stor stabilitet, og Nicolai kan tage videre til Wales med en en god portion selvtillid, mes Rasmus Højgaard kan tage hjem til et velfortjent hvil i Jylland.

- De seneste par dage var scoren ikke så lav, som jeg gerne ville have den til at være, men jeg har slidt og kæmpet mig rundt, så jeg er glad for at gå en lav runde i dag. sagde Rasmus Højgaard.

- Den plads i US Open er, hvad jeg virkelig gerne vil have, og jeg tror, jeg har sikret min billet dertil nu, så det er jeg meget glad for.

- Jeg holder mindst en uges fri nu. Jeg er ikke sikker på, om jeg spiller den anden turnering på Celtic Manor. Men jeg tager i hvert fald hjem i en uge for at slappe lidt af og forberede mig på de næste turneringer, sagde han til europatouren.

Thorbjørn Olesen klarede sit første cut siden sit comeback i sidste uge. Under de professionelles DM i juli udtalte 30-årige Olesen, at det ville tage en hel del turneringer at finde formen igen, men en 34. plads i -11 vidner om, at han er godt på vej. Olesen sluttede af med en runde i 67 slag.

En runde i 70 slag, -1, gav et faldt på 13 placeringer for Joachim B. Hansen. Han sluttede som nummer 53 i -9.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:713,944
  • Unique Visitor:80,652
  • Registered Users:157,443
  • Unregistered Users:31,166
  • Blocked Users:12,355
  • Published Nodes:14,969
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.226.241.176
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,641
    • This week:132,558
    • This month:476,271
    • This year:714,097