Søren Kjeldsen skal sammen med makkeren Thorbjørn Olesen præstere i weekenden, hvis sejren ved World Cup of Golf skal forsvares

Foto: Getty Images

Så er kortet sikret

17/09 - 2018 | Claes Meldal

Power Rankings: En drilsk rygskade har besværliggjort Søren Kjeldsens European Tour-sæson, men stærkt spil i efteråret har sikret ham arbejdsro forud for næste sæson.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Søren Kjeldsen
Sidste uge: 4
Seneste resultat: Nr. 6 i KLM Open (European Tour)
Søren Kjeldsen sikrede sig arbejdsro og næste års European Tour-kort med en flot 6. plads i Holland. Nordjyden fyrede en 65’er af i finalerunden og strøg op gennem feltet på det helt rigtige tidspunkt, og slutresultatet var årets bedste for hans vedkommende. Samtidig ser formen ud til at være på plads forud for de sene turneringer på European Tour.

2. Joachim B. Hansen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 14 i Kazakhstan Open (Challenge Tour)
Challenge Touren bør måske have et nyt navn, for Joachim B. Hansen har ikke virket synderligt udfordret på netop denne tour i år. Hillerød-spilleren er for længst kvalificeret til European Tour og ligger på en soleklar førsteplads på Challenge Tourens pengeliste. Den hæderlige 14. plads i Kasakhstan er så langt fra Hansens bedste præstation i år, men det var rigeligt til at udbygge hans position i toppen af Challenge Tour-hierarkiet.

3. Frederik Dreier
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 på Tourskolen, First Stage, Fleesensee (European Tour)
Så er golfens svar på en opslidende maraton, Tourskolen, gået i gang. Og i Fleesensee vajede Dannebrog stolt allerøverst på leaderboardet. Frederik Dreier – der også markerede sig flot i Made in Denmark – sikrede sig en stensikker billet til næste fase af Tourskolen med en førsteplads i Tyskland, 13 slag under banens par.

4. Nicolai Kristensen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 på Tourskolen, First Stage, Fleesensee (European Tour)
Nicolai Kristensen holdt i den grad liv i drømmen om European Tours forjættede land, da han sluttede et enkelt slag efter landsmanden Frederik Dreier i første del af Tourskolen. Kristensen var forrygende i weekenden, da det virkelig gjaldt, med runder i 67 og 66 slag. Nu venter anden fase – og et endnu mindre nåleøje.

5. Peter Launer Bæk
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 1 i Tinderbox Charity Challenge (ECCO Tour)
Peter Launer Bæk fra Odense Eventyr vandt en eventyrlig sejr på hjemmebanen på ECCO Touren, da han kæmpede sig tilbage i finalerunden og slog den førende Aksel Kristoffer Olsen i omspil. Det var en historie, som lige så godt kunne have været skrevet af Odenses mest berømte bysbarn. Se, det var et rigtigt eventyr.

Boblere
Mathias Gladbjerg (nr. 3 på Tourskolen, First Stage, Fleesensee (European Tour))

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,724,226
  • Unique Visitor:195,769
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,737
  • Blocked Users:12,482
  • Published Nodes:16,654
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.215.79.116
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:85
    • This week:10,276
    • This month:138,408
    • This year:3,725,092