I januar deltog Annika Sörenstam i Tournament of Champions - men kun i "celebrity"-kategorien af Pro-Am formatet. I Gainbridge LPGA bliver det den ægte vare.

Foto: Getty Images

Sörenstam vender tilbage til LPGA Touren

10/02 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Når Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen tager hul på sæsonen ved Gainbridge LPGA, vil de komme op imod en spiller med et CV uden sidestykke. De to danske profiler var kun tidligt i teenageårene, da Annika Sörenstam efter 10 majorsejre, 72 titler på LPGA Touren og 94 professionelle sejre verden over som 38-årige takkede af og gik på pension.

Mere end 12 år er der gået siden afskeden, men svenskeren, som af mange betragtes som den største kvindelige spiller nogensinde, gør nu igen klar til at konkurrere. 

Via sin Hall of Fame-status har Sörenstam sikret sig en plads i feltet ved Gainbridge LPGA. Turneringen spilles i Orlando på Lake Nona, banen hvor Sörenstam er bosat.

Der er ikke tale om et comeback på fuld tid. Efter at have rundet 50 år i oktober 2020, har Sörenstam ambitioner om at deltage i sommerens US Senior Women’s Open. Der hersker dog en del usikkerhed om det projekt, for som formand for IGF (International Golf Federation) bliver det kun muligt at deltage, hvis OL i Tokyo bliver aflyst.

Deltagelsen i Gainbridge LPGA burde der til gengæld ikke blive sået tvivl om, og Broch Larsen er en af dem, som er nysgerrig efter at se legenden i aktion. Det fortæller hun over telefonen til Golf.dk.

- Det bliver sjovt at se, hvor hendes niveau er. Hun har nok holdt formen ved lige, og hun har nok også trænet op til at spille med her, og hun kan helt sikkert stadig nogle ting.

 Damegolf på tv var ikke i høj kurs tilbage i 00’erne, så det er ikke meget, Broch Larsen fik at se til Sörenstam, da svenskeren regerede i golfens verden. 

- Der er ingen tvivl om, at det, hun har opnået, er ekstremt. Jeg så ikke nok golf til at følge med i alt, hvad hun præsterede, men det er klart, at da jeg begyndte at sigte mod at blive pro, var hun et navn, man så op til. Hun er et kæmpe navn, og at hun er skandinav har også gjort det lidt sjovere at følge med i.

25. februar indledes Gainbridge LPGA, hvor Broch Larsen, kommer i kamp mod en af golfhistoriens største profiler, og hun ville ikke have noget imod at se Sörenstam fra nærmeste hold.

- Det ville være mega sjovt at komme til at spille med hende i en af runderne. Der er jo ikke så mange af os, der får lov, da der kun er fire runder, og hun nok ikke kommer til at spille ret mange flere turneringer, siger den 27-årige dansker.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,198,800
  • Unique Visitor:178,990
  • Registered Users:167,072
  • Unregistered Users:31,321
  • Blocked Users:12,457
  • Published Nodes:16,340
  • Unpublished Nodes:317
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.204.186.91
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,829
    • This week:99,182
    • This month:406,021
    • This year:3,199,461