Martin Leth Simonsen spiller sin kun niende turnering på europatouren i karrieren. Han er to slag fra førstepladsen.

Foto: Getty Images

Simonsen slutter sig til Højgaard i top-10

06/08 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Martin Leth Simonsen sikrede sig en plads i English Championship på et sent afbud. Chancen er bestemt velkommen i en sæson uden ret mange spillemuligheder, og det var en inspireret Aalborgenser, der tog hul på den tredje af turneringerne i de britiske turneringsserie i dagens sidste bold.

Med birdie-eagle-birdie var Simonsen fire under par efter tre huller. Den 29-årige kunne ikke holde samme tempo – det kan ingen – men han smed heller ikke det gode arbejde væk igen. Resten af runden blev spillet i -2 med fire birdies og to bogeys. Samlet gav det 65 slag, -6, og en delt ottendeplads med blandt andre Rasmus Højgaard. 

Turneringen føres af nordireren Cormac Sharvin efter en 63'er. Han er to slag foran de to bedste danskere og tre foran Thorbjørn Olesen på 20. pladsen i -5.

Nicolai Højgaard har vist gode takter, siden europatouren genoptog sæsonen, men han har ikke meget at vise for det. I de to østrigske turneringer leverede han åbningsrunder i 67 og 68 slag, og selvom det ikke rakte til at klare cuttet i sidste uge, spillede han anden runde i 67 slag, fem under par.

Det er lige med at få det hele til at hænge sammen, og så kommer man sandsynligvis til at se Nicolai oppe i nærheden af den ende af stillingen, hvor bror Rasmus har gjort det til en vane at placere sig.

Torsdag i English Championship blev et skridt på vejen. Nicolai Højgaard gik første runde på Hanbury Manor Country Club fire slag under par, og det er kun fire slag fra førstepladsen.

Højgaard var kun i par halvvejs gennem runden, men en eagle på 12. hul satte gang i sagerne. Der fulgte birdies på 14. og 15., så han kom hjem i 31 slag for 67 i alt. Det rækker til en delt 34. plads.

I det hele taget blev der scoret lavt på første runde, og fra folk omkring turneringen forlyder det, at ugen måske kan komme til at byde på en runde i 50'erne. Gunstige forhold betyder, at man skal være hele tre slag under par for at holde sig i top-65 og inden for cuttet.

Halvdelen af den danske delegation har brug for at forbedre placeringen i tabellen fredag for at få weekenden med. Søren Kjeldsen, Benjamin Poke og Joachim B. Hansen er alle to slag under par, og Thomas Bjørn er -1.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,127,163
  • Unique Visitor:102,698
  • Registered Users:159,493
  • Unregistered Users:31,232
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,225
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.234.223.229
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,407
    • This week:97,169
    • This month:404,770
    • This year:1,127,380