Kun syv europæere er med i årets første turnering på LPGA Touren. Blandt dem er Sophia Popov bedst på en delt 10. plads.

Foto: Getty Images

Sophia Popov høster frugterne af majorsejren

22/01 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

På trods af sin formidable sejr i AIG Women’s Open fik Sophia Popov ikke plads i feltet ved den udsatte ANA Inspiration. I kraft af, at tyskeren ikke var medlem af LPGA Touren, da hun vandt på Royal Troon, blev hun heller ikke tildelt de sædvanlige fem års exemption for en majorsejr. Fordi hun først blev medlem af verdens stærkeste tour sent i august, kunne hun kun indsamle point til Race to CME Globe i årets sidste fire måneder, og derfor gik hun glip af Tour Championship kort før jul.

En plads i feltet ved Diamond Resorts Tournament of Champions har bureaukratiske strukturer ikke kunnet tage fra den 28-årige nummer 26 i verden, og nu er tiden kommet til at høste frugterne af triumfen. 

Turneringen har kun deltagelse af 25 spillere - med et sideløbende Pro-Am format. Der er intet cut og 1,2 millioner dollars i samlet præmie og 180.000 til vinderen. Det er en blød start på en lang sæson og en god chance for at sikre sig en god check og måske endda en sejr.

Popov blev professionel i 2014 og havde en lang vej til toppen på de mindre tours. For mindre end et år siden sled hun sig til en 22. plads på Symetra Touren ikke langt fra ugens turneringsbane i Orlando, Tranquilo Golf Course. I golf kan der ske store omvæltninger på kort tid, og nu er hun ikke uden chancer for at vinde Tournament of Champions, men det er en række amerikanere, som er stærkt repræsenteret i toppen efter første runde. 

Danielle Kang har vundet tre turneringer i løbet af de seneste 15 måneder, og efter en åbningsrunde i 64 slag, -7, er hun måske på vej mod en mere - den sjette i karrieren. 28-årige Kang var bogeyfri torsdag og fører med et slag ned til søstrene Korda, Nelly og Jessica, samt den forvarende mester, Gaby López. Derefter følger Stacy Lewis og Brittany Lincicome i -5.

Popov er fire slag fra førstepladsen som delt nummer 10. Hun producerede fire birdies og gav et enkelt slag tilbage til banen. der resterer 54 huller til at lukke hullet til Kang og sikre sig titel nummer to på LPGA Touren.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,604,898
  • Unique Visitor:156,720
  • Registered Users:163,030
  • Unregistered Users:31,198
  • Blocked Users:12,431
  • Published Nodes:16,008
  • Unpublished Nodes:305
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,296
    • This week:77,179
    • This month:338,416
    • This year:2,605,394