Jacob Skov Olesen leverede et fremragende resultat i Californien.

Foto: Frank Cilius

Stærke præstationer på collegescenen

24/02 - 2021 | Claes Meldal

Power Rankings: En kvartet af danske talenter viste sig flot frem for deres amerikanske colleges i den forgangne uge.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Jacob Skov Olesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 1 i The Prestige (college)
I den stærkt besatte collegeturnering The Prestige i Californien – med deltagelse af hele ni spillere fra verdensranglistens top 50 – trådte Jacob Skov Olesen virkelig i karakter. Næstved-spilleren, der repræsenterer Texas Christian University, gik flotte runder i 71, 68 og 70 slag og sluttede side om side med to spillere på den delte førsteplads.

2. Nicole Lørup
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 i First Coast Classic (college)
Nicole Lørup var i den grad med i opløbet om sejren i First Coast Classic, hvor hun bejlede kraftigt til den individuelle førsteplads for sit college, Troy University. I sidste ende måtte Lørup tage til takke med den udelte andenplads i samlet fem under par, men hun vil ærgre sig over bogeyen på næstsidste hul, der kostede hende en delt førsteplads.

3. Alberte Thuesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 2 i Strutter Gus Invitational (college)
Alberte Thuesen opnåede sit hidtil bedste resultat på collegeniveau, da hun besatte andenpladsen i Strutter Gus Invitational i Georgia. Efter en skuffende åbningsrunde i 79 slag fik den danske landsholdsspiller virkelig skuden på ret køl og var klart bedste spiller set over de sidste to runder, som hun gik i 70 og 74 slag. Det gav en delt andenplads, blot et enkelt slag fra sejren.

4. Gustav Frimodt
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 12 i The Prestige (college)
Gustav Frimodt ydede ligesom holdkammeraten Jacob Skov Olesen et stærkt bidrag til, at Texas Christian University kunne få succes i Californien. Efter en halvhøj åbningsrunde i 74 slag trådte han på speederen i anden runde, hvor han gik en af feltets allerbedste runder med en 68’er. Og en godkendt finalerunde i par gav ham en fin 12. plads i det stærke felt.

5. Rasmus Højgaard
Sidste uge: 1
Seneste resultat: Nr. 6 i Saudi International (European Tour)
Rasmus Højgaard har fået en fremragende start på 2021, og kombineret med sin flotte 2020-sæson har det været med til at sende ham langt ind i top 100 på verdensranglisten, hvor han p.t. er nr. 72. Hvis han kan holde formen ved lige, bør han regnes som en fast del af verdenstoppen – og han er ikke engang fyldt 20 år. I Saudi-Arabien i forrige uge gik han feltets bedste finalerunde med en vild 62’er – tre slag bedre end den næstbedste finalescore. Det løftede ham fra en anonym 44. plads og helt op på en sjetteplads, hvilket gav et yderligere boost på verdensranglisten.

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,200,225
  • Unique Visitor:179,043
  • Registered Users:167,078
  • Unregistered Users:31,322
  • Blocked Users:12,457
  • Published Nodes:16,343
  • Unpublished Nodes:317
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.186.91
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,255
    • This week:100,608
    • This month:407,447
    • This year:3,200,887