Med sejren rykkede Kyoung-Hoon Lee frem til 59. pladsen på verdensranglisten. Det er første gang nogensinde, han er i top-100.

Foto: Getty Images

Sydkoreaner sikrer sig karrierens første titel på PGA Touren

17/05 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Da førerbolden nåede 16. green under finalerunden ved AT&T Byron Nelson, gik den ikke længere. Hård regn truede med at blive til torden, og derfor blev spillerne kaldt fra banen. 

På det tidspunkt havde Kyoung-Hoon Lee skabt sig et forspring på tre slag, men selvom spillerne var blevet sendt ud fra morgenstunden, var der risiko for, at den 29-årige sydkoreaner ikke ville få chancen for at køre sejren hjem søndag.

Efter små to en halv time i klubhuset blev forholdene gode nok til at spille færdigt. Jordan Spieth skuffede søndag og var ikke en faktor på de afgørende huller, og Sam Burns, den førende spiller ved dagens start, kunne også kun håbe på fejl fra Lee, hvis han skulle have en chance for at vinde sin anden titel i løbet af bare to uger. 

Lees første slag efter pausen var et misset putt for par fra fem meter, men han lod sig ikke ryste. På 17. hul slog han en wedge ind til en meter, og på 18. ramte han green i to slag. Dermed blev det til birdies på begge, en runde i 66 slag og en samlet score i -25.

- En lang dag for mig. Det var det for alle. Jeg prøvede bare at forblive tålmodig og tænke positivt. Så jeg ville ikke kigge på leaderboardet, bare holde mig til min golf, og nu er jeg succesfuld, så jeg er meget begejstret og glad, sagde Lee umiddelbart efter det vindende putt.

Han vandt med tre slag ned til Burns. Tredjepladsen blev delt mellem Charl Schwartzel, Patton Kizzire, Daniel Berger og Scott Stallings i -21.

Det er sydkoreanerens første titel på PGA Touren, og foruden en præmie på 1.458.000 dollars bliver Lee også tildelt en plads i denne uges PGA Championship.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,724,333
  • Unique Visitor:195,769
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,737
  • Blocked Users:12,482
  • Published Nodes:16,654
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.215.79.116
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:193
    • This week:10,384
    • This month:138,516
    • This year:3,725,200