Tiger Woods er 13 slag fra førstepladsen inden weekenden ved Masters

Foto: Getty Images

Tiger Woods går efter speciel weekend

07/04 - 2018 | Martin Rahbech

Der er en helt særlig elektricitet i luften omkring Tiger Woods på Augusta ved US Masters.

Han har jo en helt særlig historik. Med den seneste sejr for 13 år siden er historikken noget helt særlig med fire sejre i turneringen

Fredag klarede han cuttet trods en noget blandet runde, hvilket han ikke prøvede at bortforklare.

-Jeg slog mine jern forfærdelig i dag. Jeg havde ikke kontrol over min længde, min retning eller mine spins, så jeg kom til dårlige steder, sagde Tiger Woods efter runden til Masters.com
Han ramte kun 10 ud af 18 greens, og lavede to birdies til en runde i +3.

Samlet er han i +4 på den delte 40. plads.

Men han melder ikke ud, at kampen for sejren er væk.

- Det er fantastisk igen at have mulighed for at komme ud og spille på denne golfbane. Nu ved jeg, at jeg er med i weekenden. Selvom jeg er langt tilbage, så hvis jeg spiller en speciel weekend og skyder to runder i midt 60'er så ved man aldrig, sagde Tiger Woods.

Han skal spille tredje runde i selskab med Ian Poulter.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer